Oplev flyfabrikken i Hamborg
Afrejse den 01. oktober
2 dages busrejse – pris pr. person fra kr. 1.995,-
Oplev flyfabrikken og Hamborg
Denne tur byder på en helt unik oplevelse. Vi skal på rundtur i millionbyen Hamborg og besøge den berømte Airbus-fabrik, der beskæftiger omkring 16.000 ansatte og samler nogle af de mest ikoniske fly i verden. Det er et imponerende syn, og vi får mulighed for at komme helt tæt på processen. Men det er ikke kun fabrikken, vi skal opleve, da vi også skal på en guidet rundtur i Hamborg. Her finder vi hyggelige gader, smuk arkitektur og en fascinerende og moderniseret havnefront. En fantastisk by med utallige skjulte perler.
Dag 1
Efter den sidste opsamling begiver vi os sydpå. Undervejs holder vi passende pauser, inden vi når frem til Hamborg. Ved ankomsten tager vi på en byrundtur i bussen, hvor vi ser mange af de kendte steder og bygninger, samtidig med at vi hører historien om de forskellige seværdigheder. Sidst på eftermiddagen når vi frem til vores 3-stjernede hotel, hvor vi nyder en fælles middag.
Dag 2
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører på en kort rundtur, der ender nede ved havnen. Efter frokost på egen hånd kører vi til Airbus-fabrikken i Finkenverder. Her bliver vi først checket ind og derefter ledsaget af vores guider ind i området. Fabriksarealet er på størrelse med 500 fodboldbaner, og omkring 16.000 mennesker arbejder på fabrikken. Airbus-fabrikken, kaldet “endmontage”, samler maskinerne, men fremstiller ikke komponenterne. Turen tager cirka tre timer, og vi starter med at se en film i besøgspavillonen. Herefter går vi rundt på fabrikken, hvor vi får mulighed for at se struktur- og slutmontering af forskellige maskiner, såsom A318, A319 og A321.
Fabrikken har også sin egen havn og landingsbane, og måske får vi mulighed for at se et af de store Beluga-transportfly, der transporterer halvfærdige flykroppe – en flyvemaskine i en flyvemaskine.
Efter denne fantastiske oplevelse forlader vi Hamborg sidst på dagen og kører nordpå.
Hvis tiden tillader det, gør vi et stop ved grænsen, hvor der vil være mulighed for at handle, inden vi når vores hjembyer først på aftenen.
Pris og info
Pris pr. person
Kr. 1.995,- I delt dobbeltværelse
Kr. 345,- Tillæg for eneværelse
Kr. 50,- Fast busplads
Kr. 95,- Ekspeditionsgebyr
Afbestillingsforsikring 8 % af rejsens pris
Rejsen indeholder
- Kørsel i 4-stjernet bus
- 1 x overnatning med morgenmad
- 1 x middag
- 1 x besøg på Airbus (engelsk)
- 1 x rundtur i Hamborg
- Alle udflugter i henh. til program
- Dansk rejseleder
Opsamling
Kl. 07.00 – Århus Tilst, P.plads v/Bilka Agerøvej 7
Kl. 07.45 – Afk. 56, Horsens Lund, Q8
Kl. 08.25 – Fredericia, Banegård
Kl. 08.50 – Afk. 63, Rasteplads/Bramdrupdam
Kl. 09.45 – Afk. 68 – Lysbjergvej, OK
Hjemkomst ca. kl. 22.00 – (dag 2)
Ønskes der andet opsamling – kontakt GIBA Travel
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
OBS! – ved bestilling – husk fødselsdato og fødested
Turen er ikke velegnet for gangbesværede