Vidunderlige vine i Bordeaux
Bordeaux er symbol på fornem vin og forbillede for vine i hele verden. På denne rejse besøger vi nogle af de store vinområder som Medoc, Pomérol og Saint-Émilion. Ud over vin byder vores rejse på smagsprøver fra områdets ligeledes højt berømte kultur og gastronomi.
På vores vinrejse skal vi bl.a. besøge vingårde i Pomérol og Saint Émilion, der er kendt for sine røde vine. Vi besøger ligeledes området i Saint-Estèphe og Pauillac, og Sauternes, som er kendt for sine søde hvidvine. Rejsens mål er at besøge såvel store som små vingårde og dermed give et indtryk af det gamle håndværk og de traditioner, der følger med.





