Julemarked i Lübeck

Afrejse den 03. december
2 dages busrejse – pris pr. person fra kr. 1.895,-

Julemarked i Lübeck

Oplev Nordtysklands flotteste julemarked i hansestaden Lübeck, som er kendt for sin gode marcipan og deres smukke julemarkeder. Det første julemarked blev afholdt for knap 350 år siden og allerede dengang var det noget ganske særligt. I dag er byen fortsat ekspert i jul og vi finder mange hyggelige juleboder med julepynt og julelys samt det traditionelle glas Glühwein.

Dag 1
Efter opsamling kører vi over grænsen og med passende pauser ankommer vi til julebyen Lübeck.

Ved ankomsten tager vi en spændende byvandring gennem den historiske bydel, der ligger på en ø med floden Trave på begge sider. Undervejs går viforbi nogle af de verdensberømte bygningsværker som Holstentor samt rådhuset med den hullede facade o våbenskjoldene samt den karakteristiske renaissancetrappe.

Efter indkvartering på vores hotel tæt på den gamle bydel, besøger vi de store julemarkeder og nyder duften af honningkager og brændte mangler. Resten af dagen er sat af til oplevelser på egen hånd og til at nyde den smukt pyntede by, der især om aftenen lyser op i julebelysningens skær.

Dag 2
Vi forlader vores værelser og sætter bagagen i bussen. Herefter tager vi på en ekstra byrundtur, hvor vi bl.a. besøger St. Marienkirche med det største mekaniske orgel i verden. Her finder vi også det berømte billede ’døden fra Lübeck’, udtrykket vi kender så godt.

Vi slutter ved Niederegger Marzipan, som er kendt for sin produktion af marcipanen og værdsat, som noget af det fineste. Her er der mulighed for at nyde marcipan i den berømte Café Niederegger eller måske smage byens kendte Rotspon-vin i en af de mange små øl- og vinstuer.

Der bliver tid til en sidste tur på byens julemarkeder, og få lidt julestemning med hjem inden vi tager afsked med Lübeck. Vi stopper ved grænsen inden vi kommer hjem til vores hjembyer

Pris og info


Pris pr. person – I delt dobbeltværelse

Kr. 1.895,-     Abonnent

Kr. 2.195,-     Ikke abonnent

kr.     595,-     Tillæg for eneværelse

Kr.     100,-     Fast busplads

Kr.      95,-     Ekspeditionsgebyr

Afbestillingsforsikring 8 % af rejsens pris

Rejsen indeholder

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 1 x overnatning m/morgenmad
  • 1 x morgenkaffe og rundstykke
  • 1 x Julemarkeder Lübeck
  • 1 x ophold ca. 1 time ved grænsebutik (dag 2)
  • Dansk rejseleder


Opsamling

Kl. 08.00 – Århus Tilst, P. Plads v/Bilka Agerøvej

Kl. 08.30 – Afk. 56, Horsens lund Q8

Kl. 08.30 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej

Kl. 09.15 – Afk 58 B, Middelfart rasteplads

Kl. 09.30 – Fredericia – Rema 1000, Strevelinsvej

Kl. 09.55 – Afk. 63, Bramdrupdam, Kolding

Hjemkomst ca. kl. 20.00 (Odense)

Ønskes der andet opsamling – kontakt GIBA Travel

Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

I samarbejde med Avisfordele.dk