Afbestillingsforsikring
GIBA Travel tilbyder ikke længere afbestillingsforsikring.
Vi anbefaler, at man selv tegner en afbestillingsforsikring gennem f.eks. Gouda Rejseforsikring eller undersøger med sit eget forsikringsselskab, om man er dækket.
En afbestillingsforsikring dækker typisk ved akut sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald, der opstår efter bestilling og rammer rejsedeltageren selv eller nærmeste pårørende.
Forsikringen bør tegnes samtidig med rejsens bestilling, da den ofte træder i kraft med det samme og ikke kan fortrydes.
Rejseforsikring
Ved sygdom opstået under rejsen, er det rejsedeltagerens eget ansvar at afholde eventuelle udgifter til lægebehandling, hospitalsindlæggelse, hjemtransport m.v.
Deltagerne skal medbringe det blå EU-sygesikringskort, som dækker ved midlertidige ophold i op til 1 år i EU- og EØS-landene – det vil sige EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Derudover anbefales det at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker omkostninger ved sygdom, ulykke, død, hjemtransport samt tab eller beskadigelse af bagage.