Mød en politiker på Borgen
Tirsdag den 20. maj
Pris pr. person fra kr. 945,-
Mød en politiker og oplev det højeste tårn i København
Kunne du tænke dig at opleve Christiansborg – stedet, hvor alle store politiske beslutninger i Danmark bliver taget? Så er denne tur noget for dig! Glæd dig til en spændende dag på Borgen sammen med Lars Christian Lilleholt (V), der glædeligt viser rundt og deler indblik i hverdagen som politiker.
Ved ankomsten til Christiansborg møder vi Lars Christian Lilleholt, som vil give en rundvisning og fortælle om livet på Borgen. Undervejs får vi indblik i det politiske liv, blandt andet hvordan det politiske spil foregår, suppleret med sjove anekdoter. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Efter denne unikke oplevelse spiser vi frokost i Folketingets gamle pulterkammer, Tårnet. Her serveres dagens smørrebrød, som hylder det klassiske danske køkken med respekt for traditionerne og blik for fremtiden.
Turen fortsætter med en tur op i Tårnet, det højeste punkt i København, som tilhører Folketinget. Initiativet til at åbne Tårnet er skabt for at give alle mulighed for at nyde den imponerende udsigt over København. Fra toppen ser vi byens gader, bygninger og små detaljer, vi måske aldrig før har lagt mærke til. Hvis vejret er klart, kan vi måske endda se Sverige.
Efter dagens oplevelser kører vi tilbage til Fyn og Jylland.
Pris og info
Pris pr. person
Kr. 945,-
Rejsen indeholder
- Kørsel I 4-stjernet bus
- Frokost i Tårnet (2 x smørrebrød inkl. 1 drink),
- Eftermiddagskaffe og kaffe
- 1 x møde Politiker
- 1 x besøg i Tårnet
- Repræsentant fra GIBA Travel
Opsamling
Kl. 06.30 – Afk. 58B, v/Middelfart
Kl. 07.45 – Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6
Kl. 08.15 – Nyborg Banegård
Hjemkomst ca. kl. 17.00 i Odense
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.