Skip to main content

Julestemning i Paris

Paris er en fest!” – sådan beskrev Ernest Hemingway den franske hovedstad, og vores novemberrejse beviser hans iagttagelse. Byen stråler i den tidlige juletid med tusindvis af lys, stemningsfulde gader og et hav af juleoplevelser.

På rejsen får du både mulighed for at se og gense Paris’ ikoniske seværdigheder under en byrundtur med bus og opleve byen som en ægte pariser – med Metroens hurtige forbindelser mellem byens mange kvarterer. Der er noget for enhver smag: hyggelige caféer, imponerende juleudsmykninger og masser af fristende julegaver.

Under hele opholdet vil du opleve den helt unikke pariserstemning, som gør byen til noget ganske særligt – en charme, der ikke findes andre steder på jorden.

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Dag 1

    Afgang fra Kastrup Lufthavn meget tidlig om morgen og få timer senere ankommer vi til lufthavnen Charles de Gaulle og herfra starter vores byrundtur. Det bliver en kort tur, hvor vi undervejs ser eller genser de seværdigheder, der er indbegrebet af Paris: Notre Dame, Eiffeltårnet og Triumfbuen.
    Byrundtur ender ved vores centralt beliggende hotel på Montmartre, hvor vi indkvarteres. Middag på egen hånd.

  • Dag 2

    Formiddagen bruges til oplevelser på egen hånd. Julen er noget helt specielt i Paris og her findes en lang række julemarkeder, som alle byder på råhygge, traditionelle franske specialiteter og diverse kunsthåndværk.
    Der er mulighed for tage med rejselederen rundt i Paris med metro, hvor vi bl.a. tager en tur til malerkvarteret Montmartre, hvor de mange kendte kunstnere har boet og udstillet deres værker. Montmartre siges at være byens højeste punkt og herfra får man en anderledes udsigt over Paris i godt vejr. Resten af dagen samt middag på egen hånd.

  • Dag 3

    I dag bliver der mulighed for at tage på tur med metro til et anderledes Paris og vi starter med at besøge parfumemuseet Fragonard, hvor vi får et indblik i hele Fragonards historie og besøget slutter i deres butik, hvor der er et bredt udvalg af deres egen parfume.
    Dagen slutter med et besøg i stormagasinet Galerie Lafayette, hvor vi skal se den fantastiske kuppel og ikke mindst det store juletræ. Her i den franske hovedstad er juleriet nærmest ekstravagant og her finder vi mekaniske tableauer i Stormagasinets vinduer, noget man aldrig har set magen til.
    Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd.

    Eller der er mulighed for at opleve Paris fra vandsiden, når vi tager på en idyllisk sejltur på Seinen og vi slutter dagen med en middag tæt ved Seinen. Turen tages med metro, som pariserne.
    (Tillæg pr. person)

  • Dag 4

    Formiddagen bruges til oplevelser på egen hånd.
    Paris byder på et utal af muligheder som for eksempel shopping i stormagasinerne, en slentretur langs Seinen og gennem Paris’ haver, museumsbesøg, en tur i Eiffeltårnet eller til Napoleons grav i Invalidekirken. Det bliver der rig mulighed for oplevelser på egen hånd inden afgang til Lufthavnen midt på eftermiddagen.

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Øvrige tilvalg
    Øvrige tilvalg
    Middag + Sejltur , Pris: 575,-
  • Ekspeditionstillæg
    Ekspeditionstillæg
    Pris: 95,-

Værelsestype

  • Dobbeltværelse
    Dobbeltværelse
    Pris: 0,-
  • Enkeltværelse
    Enkeltværelse
    Pris: 1.295,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisFra pris
22/11Kastrup LufthavnJulestemning i ParisMere end 85.795,-Bestil