Flodkrydstogt fra Berlin til Stralsund
Afrejse den 22. august 2025
7 dages busrejse – pris pr. person fra kr. 12.495,-
Flodkrydstogt fra Berlin til Stralsund
Oplev det smukke krydstogt på Oderfloden, der tager os fra Berlin til Stralsund. Undervejs vil vi udforske nogle af de mest interessante områder i både Tyskland og Polen. Turen begynder i Berlin, hvor vi sejler langs Østersøens kyst og nyder den betagende udsigt over de smukke strandstrande og kalkstensklipperne på øerne Usedum og Rügen. Turen byder på et besøg i Stettin, Polens spændende perle, samt Berlin hvor vi får mulighed for at opleve mange smukke seværdigheder og en dramatisk historie.
Dag 1
Efter opsamling kører vi ned over grænsen og med passende pauser undervejs, ankommer vi til Berlin midt på eftermiddagen. Ved havnen ligger vores skib MS Mona Lisa klar og vi går om bord. Inden middagen er der præsentation af besætningen og velkomstdrink i den hyggelige lounge. Vi spiser middag om bord.
Dag 2
Efter morgenmaden besøger vi den tyske hovedstad Berlin. Vi tager på en spændende byrundtur, hvor vi hører om nyt og gammelt og får et godt overblik over byens mange seværdigheder og dramatiske historie. Vi oplever den gamle pragtgade Unter den Linden, passerer den tidligere grænseovergang Checkpoint Charlie og ser, hvordan fremtidens arkitektur har rejst sig i det gamle ingenmandsland ved Potsdamer Platz.
Retur til skibet til frokost og om eftermiddagen nyder vi sejlturen mod Hohensaaten. Vi passerer Niederfinow bådlift passagen, som blev taget i brug i 1934 og som er den ældste elevatorbåd, der findes i Tyskland. Det ligger i den østlige ende af Oder-Havel-kanalen i Niederfinow og har en højdeforskel på 36 meter.
Vi fortsætter sejlturen til Hohensaaten. Middag om bord
Dag 3
Vi sejler mod Schwedt og nyder det imponerende flade landskab, der strækker sig over mere end 60 kilometer langs både de tyske og polske bredder af Oder.
Ved ankomsten til Schwedt sent om eftermiddagen, fortsætter vi dagens udflugt til cistercienserklosteret Chorin. Klosteret præsenterer sin imponerende arkitektur, som er omgivet af det naturskønne Schorfheide-Chorin biosfærereservat.
Retur ombord på Mescherin fortsætter vi sejlturen mod Stettin, hvor vi ankommer om aftenen. Undervejs nyder vi dagens middag ledsaget af nogle dejlige vine.
Dag 4
Efter morgenmaden tager vi på udflugt i Stettin, som ligger ved Oder-floden. Vi ser den gamle bydel og oplever slottet af hertugerne af Pommern, hvorfra vi vil nyde en fantastisk udsigt over byen.
Retur på skibet og på eftermiddagens sejlads mod Wolgast, nyder vi den smukke sejltur.
Dag 5
Ved ankomsten til Griefswald bruger vi formiddagen på at kigge på den gamle hansestad. Universitetet blev grundlagt i 1456 og er det næstældste i hele Østersøsregionen. Vi kigger på byen, markedspladsen og de smukke bygninger, inden retur til skibet og den dejlige frokost.
Vi forsætter vores sejltur og nyder turen gennem de smalle stræde ved Peenemunde, hvor man finder Hærens forsøgsanstalt. Det var en af verdens mest moderne teknologicentre i perioden 1936-1945 og det var herfra, at verden i 1942 for første gang så en raket stige op i rummet.
Vi går om bord på skibet, og fortsætter sejlturen. Til aftenens middag er der skruet ekstra op for forkælelsen med kaptajnens gallamiddag mens vi sejler til Lauterbach.
Dag 6
Efter morgenmaden kører vi til Rügen og dagen byder på et besøg ved Hitlers ferieparadis, Prora, som han tænkte skulle være en ferieby til de tyske arbejdere. Det blev påbegyndt i 1936 og skulle have plads til ikke mindre end 20.000 mennesker i dette gigantiske anlæg. Men det nåede aldrig at blive brugt til formålet og det fire km lange kompleks blev senere benyttet af den sovjetiske hær og DDR’s hær.
Herfra fortsætter turen til smukke badeby Binz. Her skal vi opleve de smukke pensioner, hoteller og boliger opført i den gamle smukke badearkitektur fra slutningen af 1800-tallet. Nu er det en smuk mondæn og livlig badeby med en nyopført strandpromenade. Her rækker Rügens næst længste Seebrücke sine 370 m ud i Østersøen.
Retur til skibet, som sejler til Stralsund mens vi nydes dagens frokost.
Om eftermiddagen er der mulighed for at gå med rejselederen en tur rundt i Stralsund og se den gamle bydel med de mange gamle huse. Byens centrum er særdeles velbevaret, og vi ser byens centrale torv – Alter Markt, som er imponerende.
Dag 7
Efter morgenmaden forlader vi skibet og Stralsund og kører mod Danmark. Sen ankomst.
Beskrivelse af skibet
MS Mona Lisa er opkaldt efter Leonardo da Vincis mest berømte værk. Et standardskib i intim størrelse, som sejler på Elben, Donau og Rhinens, floder med mange kultur- og naturskatte.
Skibet har 47 udvendige kahytter og plads til 94 passager fordelt på to dæk. Der er aircondition overalt indvendigt på skibet. Stor lounge med bar, restaurant, reception og hall. Soldæk med hvilestole til fri afbenyttelse for alle passagerer. Alle kabiner er med eget bad & toilet, TV, sikkerhedsboks, telefon, hårtørrer, 220 volt og Wi-Fi.
Forplejning
I skibets restaurant er der morgenbuffet, og her serveres også både frokost/lunch og middag som 3-retters menu, en aften er der 4-retters gallamenu. Forplejningen er et kapitel for sig, idet skibets franske kok med de bedste råvarer, franske specialiteter og god sans for rejserutens madskikke fremtryller virkeligt lækre menuer. Drikkevarer til frokost/lunch og aftensmad ombord på skibet er inkluderet – der serveres øl, vand og skibets vine. Ønsker man anden vin end skibets vin, kan der købes fra skibets vinkort. Der er faste pladser i restauranten under hele krydstogtet.
All Inclusive ombord
Til frokost og aftensmad serveres øl, vand og skibets vine. Fra baren kan gæsterne nyde øl, vand og dagens vine, samt kaffe, te og drinks m.m. i tidsrummet fra kl. 11.00 til 23.00.
Pris og info
Pris pr. person – I delt dobbeltværelse
Kr. 12.495,- Abonnent
Kr. 13.495,- Ikke abonnent
Kr. 4.895,- Tillæg for enekahyt
Kr. 1.895,- Tillæg for Kahyt – øvre dæk
Kr. 100,- Fast busplads
Kr. 95,- Ekspeditionsgebyr
Rejsen indeholder
- Buskørsel 4-stjernet bus
- 6 nætter på MS Mona Lisa ****
- 6 x morgenmad
- 5 x frokost
- 5 x middag
- 1 x gallamiddag
- Velkomstdrink
- All Inclusive om bord: Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00
- Besøg i Stralsund, Stettin og Berlin
- Bustur på Rügen
- Besøg på Chorin Abbey
- Alle passager- og havneafgifter
- Kuffertservice ved ind- og udskibning
- Dansk rejseleder
Opsamling
Kl. 06.00 – Århus Tilst, P.plads v/Bilka Agerøvej 7
Kl. 06.45 – Afk. 56, Horsens Lund, Q8
Kl. 07.25 – Fredericia, Banegård
Kl. 06.30 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej
Kl. 07.05 – Afk. 58B v/Middelfart – hjemkomst 20.10
Kl. 08.10 – Afk. 68 – Lysbjergvej, OK, Haderslev
Kl. 08.50 – Afk. 70 v/Shell, Kometvej, Rødekro
Hjemkomst Fredericia – ca. kl. 19.30
Ønskes der andet opsamling – kontakt GIBA Travel
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
Der kan være nogle af udflugterne, der ikke egner sig til gangbesværede. Men det er altid muligt at blive på skibet og nyde faciliteterne.
Vi bruger vores egen bus til udflugter på turen.
I samarbejde med Avisfordele.dk