Skip to main content

ISLAND - VILD OG VOVET

Som rejsende er det nærmest umuligt ikke at tabe sit hjerte til Island. Det ekstreme natursceneri vækker alle sanser, og man mærker, at man lever - og at verden er stor og forunderlig. Landet er cirka to en halv gange så stort som Danmark, men kun omkring 1 procent kan opdyrkes. Da Island ligger på den atlantiske højderyg, er det et sandt hotspot af vulkansk og geotermisk aktivitet, hvilket har medført goder i form af naturopvarmet vand og billig elektricitet. Island er samtidig et land bygget på fortællinger om vikingerne og alfer, der bor i klipperne, men også et topmoderne samfund med højteknologi blandet med gamle traditioner. Alt i alt kan man sige, at øen i den grad er et besøg værd. Rejsebureauet Our World A/S er teknisk arrangør, når Læserklubben 11.-15. maj besøger Island.

Fritekstsøgning

Dagsprogram

  • Mandag: Direkte flyvning til Island

    Der er afgang fra Billund kl. 22.35 med ankomst lokal tid på Island kl. 23.35. Når alle er
    samlet går vi cirka 300 meter til vores hotel.
    Hotel Aurora, Keflavik Airport

  • Tirsdag: Den Gyldne Cirkel

    Tirsdag begynder eventyret for alvor. Vi skal opleve nogle af Islands mest ikoniske og naturskønne steder– en dag fyldt med historie, naturkræfter og afslapning.
    Vores første stop er ved Thingvellir-sletten, et sted af enorm historisk og geologisk betydning. Her
    samledes de første islændinge allerede i år 930 for at danne verdens ældste eksisterende parlament,
    Alþingi. Sletten ligger præcis dér, hvor den eurasiske og den nordamerikanske kontinentalplade mødes
    et dramatisk landskab, hvor man tydeligt kan se revnerne, som langsomt udvider sig år for år.
    Herefter kører vi videre til det geotermiske område Geysir, hvor den aktive gejser Strokkur med få
    minutters mellemrum sender kogende vand og damp op i luften – ofte op til 20–30 meters højde.
    Området summer af varme kilder, boblende mudder og svovlduft, som vidner om den enorme energi,
    der gemmer sig under Islands overflade.

    Det enorme og eventyrlige vandfald
    Næste oplevelse er det majestætiske Gullfoss-vandfald, et af landets mest berømte naturvidundere. Her
    kaster den brusende Hvítá-flod sig i to etaper ned i en dramatisk kløft, og på solrige dage danner
    vandtågen ofte smukke regnbuer – et syn, man sent glemmer. Vi tager os god tid til at nyde stedet, høre
    vandets kraftige brusen og måske gå en lille tur i området.
    Dagen afsluttes på afslappende vis i Den Hemmelige Lagune (Secret Lagoon) nær den lille by Flúðir. I
    modsætning til den mere kendte Blå Lagune er denne oase mindre og mere autentisk, omgivet af
    dampende kilder og grøn natur. Vandet holder en behagelig temperatur på omkring 38–40 grader året
    rundt, og her er gode faciliteter med omklædningsrum og bruser. Et perfekt sted at slappe af og lade
    dagens indtryk synke ind.
    Fordelen ved at køre i en mindre bus, er at vi kan opleve nogle af de mindre steder, det benytter vi os af.
    Derfor laver vi et stop ved Urridafoss, et mindre men absolut skønt vandfald.
    Vi er nu på vej nummer 1, der går hele vejen rundt om Island. Vi følger vejen med øst mod vores skønne
    hotel, der er beliggende ”ude i ingenting”. Vi laver et stop i den Vik, Islands sydligste by, her er mulighed
    for at få aftensmad, før vi kører den sidste strækning til hotellet.
    Overnatning: Fosshotel Nupar

  • Onsdag: Vi sejler blandt isskulpturer

    Efter et godt morgenmåltid, kører vi til en særlig islandsk oplevelse - Jökulsárlón Glacier Lagoon.
    Her er der mulighed for at gå en tur langs lagunen fyldt med turkisblå isskulpturer.
    Sammen igen går vi ombord i et amfibie køretøj. Den næste halve time sejler vi rundt blandt disse
    naturskabte isskulpturer, der er knækket af Europas største gletsjer Vatnajökull.
    Herefter begiver vi os tilbage til hotellet, denne gang med adskillige stop undervejs.
    Vi skal bl.a. nyde udsigten til Islands højeste bjerg – Hvannadalshnjúkur.
    I aften er middagen inkluderet på hotellet

  • Torsdag: Gletsjere og vandfald

    Vi forlader hotellet efter morgenmaden torsdag.
    Vi kører direkte til Vik, den sydligst beliggende by på Island, her holder vi en god pause og ser den sorte
    strand, som er farvet af lava.
    Igen i dag skal vi opleve den Islandske natur, flere af stederne har vi set fra bussen da vi kørte mod
    Nupar.
    Vi skal bl.a. opleve Solheimajökull, en gletsjer tunge, der skærer sig ned gennem fjeldet.
    Vi skal også se nærmere på det imponerende vandfald Skogafoss, hvor der vil være mulighed for at
    følge en sti til toppen af vandfaldet.
    Sidste stop er ved Seljalands vandfaldet, dette vandfald er ikke den eneste grund til at stoppe her, efter 10
    minutters gåtur i fladt terræn kommer vi til Gljufrabui - Et mindre vandfald, men det imponerende er
    hvordan vandfaldet har skåret sig ind i fjeldet.
    Vi kan se vandfaldet i sikker afstand for vandet, hvis du vil helt tæt på, så husk regntøjet.
    Når alle er indkvarteret på vores centralt beliggende hotel i Reykjavik, mødes vi igen.
    I aften skal vi spise i en ældre restaurant inspireret af vikingetiden. Hvis vi er heldige går ejeren rundt og
    underholder under middagen.
    Overnatning: Fosshotel Baron

  • Fredag: En lille og farverig storby

    Fredag efter morgenmaden står den på sightseeing i Islands smukke og spændende hovedstad.
    Reykjavík er en by med iøjnefaldende kontraster. Byen har små huse beklædt med bølgeblik ved siden af
    futuristiske glasbygninger, førsteklasses faciliteter minutter væk fra barsk, vulkansk terræn og
    international indflydelse blandet med nationale traditioner. Det skaber tilsammen en unik kultur, hvor det
    traditionelle omfavner det nye.
    Med en befolkning på godt 122.000 er Reykjavík ikke en klassisk storby af størrelse. Byen har få
    skyskrabere, sjældent trafikkaos, og man ser velkendte ansigter på gaden. Lad dig dog ikke narre af
    størrelsen, for byen har en pulserende åre af sprudlende kreativitet og energi, som holder den i live med
    spændende begivenheder og interessante tiltag.
    Vi går i dag ca. 4 km samlet set på vores sightseeing.
    Her skal vi bl.a. opleve Hallgrimskirken, udnævnt som et af verdens 50 smukkeste bygningsværker. Vi skal
    naturligvis se kirken inde- og udefra.
    Derefter skal vi besøg Harpa, som er Reykjaviks imponerende opera- og koncerthus, som huser Islands
    symfoniorkester og den islandske opera.
    Herefter forlader vi Reykjavik og tager en omvej mod lufthavnen.
    Vi kører tværs over halvøen til Grindavik. Herfra krydser vi et område af størknet lava og vi skal bl.a.
    opleve broen over kontinentalpladerne.
    Fremme ved lufthavnen er der afgang kl. 16.35 mod Billund, denne gang er rejselederen med flyet mod
    Billund.
    Ankomst til Billund kl. 21.35

Tilvalg og tillægspriser

Udflugter og valgmuligheder

  • Ekspeditionstillæg
    Ekspeditionstillæg
    Pris: 95,-

Værelsestype

  • Dobbeltværelse
    Dobbeltværelse
    Pris: 0,-

DatoAfrejsestedDestinationLedige pladserPrisFra pris
11/5Billund Lufthavn ISLAND - VILD OG VOVET415.995,-Bestil