Helgoland – Den røde ø

Lørdag den 31. august
Pris pr. person kr. 1.095,-

Helgoland – den røde ø

Med tidlig afgang kører vi til Büsum, hvorfra vi sejler til Helgoland. Efter 2½ times sejlads i Den tyske bugt, ankommer vi til den toldfrie ø, Helgoland, som ligger ca. 70 km fra fastlandet. Når vi nærmer os Helgoland, ser vi på lang afstand de 60 meter høje røde klipper ved Nordkysten. Kommer vi lidt nærmere, ser vi en fritstående rød klippe ude i havet, ikke langt fra kysten. Det er ’Lange Anna’. Ved ankomsten til øen venter der os en særlig oplevelse, når vi skal udskibes til de såkaldte ”Bördeboote”, der sejler os fra reden til landgangene på Helgoland.

Hvis man ikke allerede ved det, kan man måske blive overrasket over at opdage, at der ikke er én, men to øer. Engang i tidernes morgen var de et landområde, men siden sank en del i havet, og nu er det et stræde mellem klippeøen Helgoland og sand- og klitøen, der kaldes ’Dynen’. Hovedøen har sit byområde i to etager, og her findes ikke andre biler på Helgoland end en ambulance, en brandbil og en renovationsvogn.

Alle gader er beregnet til fodgængere og er udsmykket med mange blomster og bænke. Husene er genopbygget efter englændernes bombardementer under krigen og efterfølgende brug af øen som træningsplads for bombninger, da 2. verdenskrig var slut.

Der bliver mulighed for at opleve øen på egen hånd og især fuglefjeldet, hvor der næsten altid er mange fugle, som suler og lomvier. Fra landgangen på ’Unterland’ er der 181 trin (elevator mod betaling) til øens flade top og området ’Oberland’.

Herfra er der en smuk udsigt over øerne, og her kan vi i nogle perioder se de talrige lomvier, der holder til på fuglefjeldet. Helgoland er et toldfrit område, og opholdet på øen byder også på tid til at slå en god handel af. Efter ca. 4 timer på øen sejler vi retur til fastlandet, og undervejs serveres der aftensmad.

Bemærk: Turen kan ikke anbefales til gangbesværede, da der må forventes en del færdsel i ujævnt terræn.

HUSK: pas og euro.

Pris og info


Pris pr. person

Kr. 1.095,-

Rejsen indeholder

  • Bustransport tur/retur
  • Sejltur til Helgoland t/r
  • Ø-rundtur
  • Kaffe og brød på sejlturen
  • Aftensmad om bord
  • Rejseleder


Opsamling

Kl. 05.00 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej

Kl. 05.45 – Afk. 58b v/Middelfart

Kl. 06.00 – Fredericia. Rema 1000, Strevelinsvej.

Hjemkomst ca. kl. 22.30 (Odense)

Opsamling på Jylland – kontakt GIBA Travel

Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.


Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.