Göta kanalen – svenske skærgård

Afrejse den 29. august
UDSOLGT

Göta kanalen og den svenske skærgård

Oplev en uforglemmelig sejltur på Gøtakanalen, og rejsen kombineres med Sverige største ingeniørbedrift med naturen i skærgården. For mange hundrede år siden drømte man om at kunne sejle på tværs af Sverige og det var den danske Øresundstold, der gav svenskerne ideen til at grave og sprænge sig gennem landet. Dette blev en realitet i 1832.

Selvom kanalen har mistet sin økonomiske betydning, kan vi i dag glæde os over den fantastiske og meget smukke sejltur gennem landskabet, som tusindvis af arbejdsmænd og millioner af arbejdstimer muliggjorde dette store projekt.

Vores tur gennem Sverige byder på storslået natur og den imponerende svenske skærgård med strålende træhuse og små fiskerleje.

Dag 1
Der er tidlig afgang med bus og herfra kører vi over Sjælland til Sverige. Vel ankommet i Sverige kører vi til Markaryd, som ligger midt i Smålands skovområde. Her skal vi på en tur med safariparkens egne safaritog og begynder en eventyrlige rejse i elgens rige. Med lokoføreren som lokalguide kører vi gennem elgparken og bisonsletten og oplever dyrene i deres naturlige omgivelser. Vi møder elgene på helt tæt hold i deres eget miljø, måske drikker de vand fra bækken eller bader i den store dam.

Herfra fortsætter vi videre til byen Skövde, hvor vi indkvarteres på det centralt beliggende hotel. Efter indkvartering vil der blive lidt tid til afslapning, inden vi spiser fælles middag.

Dag 2
På dagens udflugt kører vi ud til halvøen, der går ud til Vänern. Her på spidsen af øen ligger Läckö Slot, som er en af Sverige mest besøgte attraktioner. Slottet har sine rødder helt tilbage til omkring år 1300, hvor biskoppen af Skara – med følge – kunne trække sig tilbage i ufredstider. Efter et besøg på slottet, som har en fantastisk udsigt over Vänern, fortsætter vores tur til det lille fiskerleje Spiken, hvor der er mulighed for frokost.

Om eftermiddagen kører vi gennem de flotte landskaber i Arns rige, kendt fra Jan Guillous romaner om tempelridderne. Vi besøger blandt andet Varnhem Klosterkirke, som er omgivet af klosterruiner. Netop her voksede Arn op hos cistercienser-munkene, og vi ser selvfølgelig nærmere på hele klosterkomplekset inden retur til vores hotel.

Dag 3
Göta-kanalen er et af Sverige største bygningsarbejder og den forbinder de to store søer Vänern og Vätteren.

Den 190,50 km lange strækning blevet bygget på 22 år af 58.000 arbejdere – de fleste soldater, som gravede 87 km kanal og byggede 58 sluser for at fuldføre en gammel svensk drøm om en vandvej gennem Sverige. En drøm, der går tilbage til den tid, hvor Skåne var en del af Danmark og danskerne kontrollerede Øresund og opkrævede høj told.

Efter morgenmaden kører vi til Sjötorp, hvor vi går om bord på båden og sejler til Töreboda Sejlturen er uden tvivl rejsens højdepunkt, en oplevelse man ikke glemmer foreløbig. Stille glider båden gennem tyste skove samt gennem så smalle kanaler, at man næsten kan klappe hestene på engen. Vi sejler over åbent vand og gennem 16 sluser med en samlet niveauforskel på ca. 40 meter.

Undervejs på denne fantastiske oplevelse spiser vi en let frokost om bord, og vi er fremme ved Sjötorp midt på eftermiddagen, hvor bussen venter på os og kører os til tilbage til Skövde til vores hotel.

Dag 4
Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører ned langs den svenske kyst og vores første stop er ved kraftværket og de imponerende sluser ved Trollhättan. Her ser vi det store vandfald og sluseanlægget, hvor skibene hæves eller sænkes i fire sluser i alt 32 meter på vejen gennem elven ser den svenske skærgård.

Turen fortsætter ned langs kysten forbi Gøteborg og her ser vi nogle rigtige skærgådsmiljøer med småbyer, hyggelige gamle fiskerlejer og skønne landskaber.

Med passende pauser ankommer vi til Helsingborg, hvor vi sejler over til Helsingør og med ankomst først på aftenen til vores hjembyer.

Pris og info


Pris pr. person – I delt dobbeltværelse

Kr. 4.995,-     Abonnent

Kr. 5.495,-     Ikke abonnent

Kr.    995,-     Tillæg for eneværelse

Kr.    100,-     Fast busplads

Kr.      95,-     Ekspeditionsgebyr

Afbestillingsforsikring 8 % af rejsens pris

Rejsen indeholder

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 3 x overnatning med halvpension
  • 1 x frokost om bord
  • 1 x Elgsafari i Markaryd
  • 1 x let frokost i Markaryd
  • Besøg på Läckö Slot
  • Sejltur på Götakanal
  • Besøg ved sluserne
  • Besøg Varnhem kirke
  • Dansk rejseleder


Opsamling

Kl. 05.30 – Fredericia Banegård

Kl. 05.45 – Afk. 58 B v/Middelfart

Kl. 06.30 – Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6

Kl. 07.00 – Nyborg Banegård

Kl. 08.30 – Roskilde Banegård

Kl. 09.15 – Helsingør Station – ved Sundsiden

Hjemkomst ca. kl. 21.oo i Odense

Ønskes der andet opsamling – kontakt GIBA Travel

Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

I samarbejde med Avisfordele.dk