Fanø – naturskønne ø
Fredag den 20. juni 2025
Pris pr. person kr. 895,-
Fanø – naturskønne ø
Efter opsamling kører vi til den dejlige ø i Vadehavet, Fanø, som med sine blot 56 km2 er rig på traditioner og sanselige oplevelser.
Vi sejler med færgen fra Esbjerg, og ved ankomsten bliver vi modtaget af vores lokalguide, hvorefter en herlig tur rundt på den lille ø begynder. Ad små veje kører vi til den sydligste spids, hvor vi finder byen Sønderho, med de små romantiske gader.
Fanø er kendt i hele verden som et af de bedste steder at flyve med drager og her afholdes verdens største dragetræf i juni.
På Fanøs brede sandstrand mødes mere end 5.000 drageflyvere og skaber en fest, der ikke findes magen til noget andet sted i verden. Et fantastisk syn.
Med vores lokalguide tager vi på en spændende tur gennem Sønderho. Vi går ad de små smalle stræder med stråtækte huse midt i den idylliske landsby. Øen bærer stadig præg af at have været center for skibsfart og fiskeri, som ses både i Sønderho og Nordby.
Efter fælles frokost fortsætter vi rundt på Fanø hvorefter vi kommer til den centrale del af vadehavsøen, hvor vi finder byen Rindby. Vores tur slutter i Nordby, hvor der bliver tid til en kort tur i byen, inden vi tager færgen tilbage.
Pris og info
Pris pr. person
kr. 895,-
Rejsen indeholder
- Bustransport tur/retur
- Færgeoverfart
- Frokost
- Rundtur med lokalguide
- Eftermiddagskaffe og kage
- Rejseleder
Opsamling
Kl. 07.15 – Nyborg Banegård
Kl. 07.45 – Odense, Parkering Syd, Sdr, Hospitalsvej 6
Kl. 08.30 – Afk. 58 B, v/Middelfart, rasteplads
Kl. 08.45 – Fredericia, Strevelinsvej, Rema 1000
Hjemkomst ca. kl. 19.00 (Odense)
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.