Forår i Nice og Monaco

Afrejse den 09. marts
4 dages flyrejse – pris pr. person fra kr. 5.295

Efterår i Nice og Monaco – kunst og kultur

Gennem tiderne har Provences klare lys og fantastiske natur tiltrukket kunstnere fra hele verden. Picasso havde i en periode sit atelier i Antibes, og danske malere som Lundstrøm og Salto lod sig inspirere af middelhavslyset til at male nogle af deres bedste værker.

Med udgangspunkt i Nice skal vi besøge nogle af de steder, der tidligere var rammerne om disse kunstneriske udfoldelser i verdensklasse. Vi vil også opleve nogle af områdets særprægede byer og markeder, såsom Antibes. Men Nice har også meget andet at byde på: Her finder vi både caféer, restauranter og spændende forretninger. I de gamle, smalle gader kan vi mærke den ægte middelhavskultur.

Dag 1
Ankomst til Nice lufthavn sidst på dagen. Vi tager sporvognen de otte kilometer fra lufthavnen ind til centrum af Nice. Her går vi til vores hotel, og efter indkvarteringen er der tid til middag på egen hånd.

Dag 2
Dagen er til oplevelser på egen hånd.

Du har mulighed for at gå en tur i den gamle bydel, hvor der findes en labyrint af smalle og hyggelige gader. Et besøg på Musée Marc Chagall er et must – museet kan prale af at have den største samling af Chagalls værker i verden. Musée Matisse er også et besøg værd; her finder vi en af verdens største samlinger af Henri Matisses værker i form af malerier, fotografier, skulpturer og keramik.

Dag 3
Efter morgenmaden tager vi toget til Antibes, Rivieraens tredjestørste by. Vi besøger det livlige provencalske marked i den gamle bydel, tager på en lille byrundtur og slutter med en dejlig provencalsk frokost i byen.

Midt på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Nice. Resten af dagen er til egne oplevelser. Fælles middag.

Dag 4
Midt på formiddagen kører vi til lufthavnen, hvorfra flyet letter mod Danmark.

Pris og info


Pris pr. person 

Kr. 5.295,-     I delt dobbeltværelse

Kr.  895,-      Tillæg for eneværelse

Kr.    95,-      Ekspeditionsgebyr


Rejsen indeholder

  • Fly Kastrup – Nice t/r
  • Håndbagage (10 kg)
  • 1 x Sporvogn fra Lufthavnen t/r
  • 1 x Tog til Antibes t/r
  • 3 x overnatning med morgenmad
  • 1 x middag
  • 1 x byrundtur til fods i Nice
  • Dansk rejseleder


Diverse

GIBA Travel forbeholder sig retten til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og flytider samt flyselskab. Alle oplyste tidspunkter er vejledende.