Oplev Tour de France i Nice

Afrejse den 19. juli
UDSOLGT

Oplev Tour de France i Nice

Det har længe været kendt, at Tour de France ikke slutter i Paris, hvor OL har optaget pladsen, når Touren slutter, men i Nice.

Her får du muligheden for at opleve den helt fantastiske stemning ved afslutningen af årets ‘Tour de France’ – Verdens hårdeste og mest prestigefyldte cykelløb – når de mange cykelryttere kører op ad Promenade des Anglais i Nice. Og vær med til at heppe på rytterne, når de kører op af den berømte boulevard.

Slutningen på Tour de France i Nice er en kæmpe fest for hele familien og samtidig en mulighed for at tilbringe et par dejlige dage i denne skønne sydfranske by.

Ud over mange spændende oplevelser vil vi under hele vores ophold i Provence besøge nogle af de steder, som tidligere var rammen om de kunstneriske udfoldelser i verdensklasse, ligesom vi vil opleve et af områdets særprægede byer og markeder i Antibes. Men Nice har også andet at byde op, for her finder vi både cafeer, restauranter og spændende forretninger, og i de gamle smalle gader vil vi mærke den sande Middelhavskultur.

Dag 1
Ankomst til Nice lufthavn sidst på eftermiddagen og vi tager sporvognen de otte km fra lufthavnen ind til centrum af Nice. Her går vi til vores hotel og efter indkvartering er der tid til at se byen på egen hånd inden fælles middag.

Dag 2
Vi starter dagen med en byrundtur i Nice og slutter i den gamle bydel.
Herefter er dagen til oplevelser på egen hånd og i den gamle bydel findes en labyrint af smalle og hyggelige gader. Et besøg på Musée Marc Chagall er et must, og museet kan prale med at have den største samling af Chagalls værker i verden.  Musée Matisse er også et besøg værd og her finder vi en af verdens største samlinger af Henri Matisses værker i form af malerier, foto, skulpturer og keramik.

Dag 3
I dag er det den store finale i ’Tour de France 2024’ og rytterne vil ankomme til Nice og køre på den berømte Promenade des Anglais. Vi vil opleve en enkeltstart på 34 km fra Monaco til Nice og måske vil det endnu engang være en dansk sejr. Ved ankomsten til den berømte promenade, begynder kapløbet og der vil være en helt forrygende stemning, høj hastighed og en fest i hele byen. Dagens slutter med en fest i byen resten af dagen.

Dag 4
Efter morgenmaden tager vi toget til Antibes, Rivieraens tredjestørste by. Vi besøger det livlige provencalske marked i den gamle bydel, tager på en lille byrundtur og slutter med en dejlig provencalsk frokost på egen hånd i byen.

Midt på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Nice.

Dag 5
Midt på formiddagen kører vi til lufthavnen, hvorfra flyet letter mod Danmark.

Pris og info


Pris pr. person – I delt dobbeltværelse

Kr. 8.995,-    Abonnent

Kr. 9.695,-    Ikke abonnent

UDSOLGT    Tillæg for eneværelse

Kr.      95,-     Ekspeditionsgebyr

Afbestillingsforsikring 8 % af rejsens pris

Rejsen indeholder

  • Fly Billund / Kastrup – Nice t/r
  • Håndbagage (10 kg)
  • 1 x Sporvogn fra Lufthavnen t/r
  • 1 x Tog til Antibes t/r
  • 4 x overnatning med morgenmad
  • 1 x middag
  • 1 x Oplev Tour de France
  • 1 x byrundtur i Nice
  • Dansk rejseleder


Vejledende flyinformationer:

Fly fra Billund med enten KLM, Air France eller Lufthansa med mellemlanding.

Fly fra Kastrup med enten SAS eller Norwegian – direkte til Nice.

Diverse

GIBA Travel forbeholder sig retten til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer, flytider samt flyselskab.

I samarbejde med Avisfordele.dk