Lyø – øhavsperle
Tirsdag den 20. august
Pris pr. person fra kr. 845,-
Lyø – Øhavsperlen
Lyø er absolut et besøg værd og ligger kun syv km sydvest for Faaborg. Øen har et meget varieret landskab, fladt mod vest og bakket mod øst med to frodige tunneldale og med flotte udsigtssteder midt på øen. Den smukke og unikke landsby midt på øen er bevaringsværdig med flere fredede bygninger og gadekær.
Efter opsamling kører vi til Faaborg, hvorfra vi sejler den smukke tur til Lyø fra Faaborg forbi Avernakø. Når man går i land på den fredfyldte ø, kan det være vanskeligt at forestille sig, at der her den 6. maj 1223 udspandt sig en af Danmarkshistoriens vigtigste begivenheder!
På havnen bliver vi mødt af vores guide, som først tager os rundt på øen til fods, og herefter kører vi rundt på øen i en traktorvogn. Lyø er ikke særlig stor – faktisk kun med et areal på ca. 6 km². Så øen kan måske virke lille, men den har alligevel knap 90 fastboende. Og den lille ø i det Sydfynske Øhav har masser at byde på.
Vi ser nogle af de mange bindingsværkshuse, som ligger tæt sammen og danner et enestående landsbymiljø. Kirkegården, der er cirkelformet, omkranser kirken, der er opført i 1645. Her har man som et lille kuriosum bibeholdt den gamle tradition med, at herrerne sidder til venstre og damerne til højre i forhold til alteret. Forsynder en turist eller en konfirmand sig mod denne regel, så bliver der dog bare smilet overbærende. En anden gammel tradition er, at de enkelte familier har deres egne personlige puder liggende klar på bænkene. Klokkestenen på Lyø er et flere tusinde år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på den. Badestrandene er gode, og for lystfiskere er der fine muligheder for fangst. På nordsiden ligger Lyø lystbådehavn med 100 pladser. Der er levende hegn af pil og poppel samt et rigt fugle- og dyreliv på øen, hvor blandt andet ande-, vadefugle og terner yngler.
Efter fælles frokost på øen er der mulighed for selv at gå rundt, indtil vi tager færgen retur til Faaborg. Når vi tager færgen tilbage til Fyn, er vi forvisset om, at såvel mave som sind har fået en god oplevelse af øens atmosfære.
OBS! Turen egner sig ikke for dårligt gående.
Pris og info
Pris pr. person
Abonnent – kr. 845,-
Ikke abonnent – kr. 995,-
Rejsen indeholder
- Bustransport i 4-stjernet turistbus t/r
- Færge Faaborg – Lyø t/r
- Morgenkaffe og morgenbrød
- Besøg på øen med lokalguide
- Kørsel med traktor
- Frokost
- Eftermiddagskaffe
- Repræsentant fra Giba Travel
Opsamling
Kl. 07.15 – Afk. 56, Lund, Q8
Kl. 08.00 – Fredericia Rema 1000, Strevelinsvej
Kl. 08.15 – Afk. 58 B v/Middelfart, rasteplads
Kl. 09.00 – Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6
Hjemkomst Horsens ca. kl. 19.00
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.
I samarbejde med Avisfordele.dk