Dagsprogram

  • Sejltur fra Rendsburg til Kiel

    Vi skal på en spændende sejltur på en af verdens mest trafikerede kunstige vandveje – Kielerkanalen.

    Vi kører med passende pauser til Rendsburg, hvor vi går ombord på hjuldamperen Freya, det unikke dampskib, der stod færdig i 1905.

    Herfra fortsætter vi vores sejltur på Kielerkanalen til Kiel. Undervejs får vi mulighed for at opleve noget af den store Kanal, der årligt betjener 29.000 skibe. Kanalen blev indviet i 1895, og er med sine 99 km et imponerende ingeniørarbejde af sin tid. Vi sejler ca. 65 km og undervejs nyder vi en god brunchbuffet, mens skibet flyder forbi smukke landskaber.

    Kielerkanalen er i dag verdens tættest befærdede kunstige vandvej. Der er opført en række interessante bygningsværker, når man vil krydse Kielerkanalen. I Rendsborg er jernbanen udbygget til en kilometerlang "sløjfe" rundt om byen for at få skinnelegemet op i en tilstrækkelig højde, inden skinnerne krydser kanalen over højbroen. Under selve jernbanebroen hænger en "svævefærge" i lange kabler, som trækkes frem og tilbage over kanalen.

    Efter 3½ time ankommer vi til Kiel, hvor bussen venter på os for at køre os tilbage til Fyn. Hvis tiden tillader det, gør vi hold ved grænsen til nogle få indkøb.

  • Diverse

    Husk: Pas og Euro til drikkevarer mv.

  • Avisfordele

    Dagsturen er i samarbejde med Avisfordele.