Med afgang fra Danmark sætter vi kursen mod Holland. Efter en behagelig køretur ankommer vi først på aftenen til vores hotel, hvor vi skal bo under hele opholdet.
Efter indkvarteringen samles vi til en hyggelig fælles middag på hotellet, hvor vi kan se frem til de kommende dages mange oplevelser.

Dagens udflugt går til Amsterdam, Hollands livlige hovedstad, hvor kanalerne er en naturlig del af bybilledet. Langs vandet ligger rækker af beboede husbåde side om side med de karakteristiske 1600-tals huse, hvis smalle facader og sammenbygge-de gavle er med til at give byen dens helt særlige charme.
Vi begynder besøget med en times sejltur på Amsterdams kanaler. Fra vandsiden får vi et godt indtryk af den velbevarede historiske bymidte og mulighed for at opleve byen fra en lidt anden vinkel.
Efter sejlturen er der tid på egen hånd. Her kan du gå på opdagelse i de hyggelige gader, nyde stemningen på en af byens mange caféer eller besøge nogle af Amsterdams mange spændende seværdigheder.

I dag venter rejsens helt store blomsteroplevelse, når vi besøger Keukenhof – en af Hollands mest berømte blomsterparker og for mange selve højdepunktet ved et be-søg i Holland om foråret.
Den imponerende park dækker mere end 32 hektar, og hvert forår forvandles den til et farverigt blomsterparadis. Tusindvis af kvadratmeter dækkes af tulipaner, hyacinter, påskeliljer og andre forårsblomster i et væld af sarte og stærke farver. Vi går på opdagelse blandt de smukke blomsterbede, imponerende blomsterudstillinger og lange alléer, hvor blomsterne står i fuldt flor.
Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Volendam, den charmerende gamle fiskerby ved IJsselmeer. Byens hyggelige havneområde summer af liv med både, små bu-tikker og boder, og her møder vi flere af de klassiske hollandske traditioner – blandt andet de traditionelle dragter og træsko.
Volendam er desuden kendt for sin osteproduktion, og inden vi forlader byen, besø-ger vi et lokalt osteri, hvor vi får et indblik i den traditionsrige produktion og naturligvis også mulighed for at smage på nogle af de gode hollandske oste.

Efter morgenmaden går turen til Alkmaar, der er berømt for sit traditionsrige oste-marked. På markedspladsen ved det gamle rådhus samles ostebærere og handlen-de, når de mange tons ost skal transporteres, vejes og handles.
Vi oplever den festlige stemning på torvet og får mulighed for at se de mange oste blive båret og handlet, ligesom der naturligvis bliver mulighed for at smage på nogle af de lækre hollandske specialiteter.
Fra Alkmaar fortsætter vi gennem det karakteristiske hollandske landskab. Vi kryd-ser dæmningen ved Enkhuizen og fortsætter forbi Hoorn, inden vi når frem til da-gens sidste oplevelse: den helt særlige landsby Giethoorn.
Giethoorn kaldes ofte ”Lille Venedig” på grund af de mange kanaler, små broer og idylliske huse. Her synes tiden næsten at stå stille, og de hyggelige omgivelser giver et fint indblik i en helt anden side af Holland – langt fra storbyernes liv og trafik.
Vi nyder stemningen i den charmerende landsby, inden vi vender tilbage til hotellet efter endnu en oplevelsesrig dag.

Efter morgenmaden er det tid til at tage afsked med Holland og begynde hjemrejsen mod Danmark.
Vi sætter kursen nordpå efter nogle oplevelsesrige dage med blomstrende haver, historiske byer, hyggelige kanaler og masser af hollandsk charme.
Vi ankommer til Danmark først på aftenen med kufferten fuld af gode minder fra en skøn forårsrejse til Holland.

Rejsen er i samarbejde med Avisfordele.