Wiinblad og Holmegaard
Afrejse den 23. september
2 dages busrejse – pris pr. person fra kr. 2.695,-
Imponerende Oplevelser
Dag 1
Efter opsamlingen kører vi over Storebæltsbroen til Næstved. Her besøger vi Holmegaard Værk, Danmarks eneste bevarede glasværk med Nordens største glassamling. Under vores rundtur hører vi om industriens eventyr og opnår en dybere forståelse for det enestående kunsthåndværks æstetik, kvalitet og indflydelse på dansk kultur.
Holmegaard Værk fungerer som et eksperimentarium med interessante udstillinger og aktive værksteder. Vi får mulighed for at beundre den syv meter høje og 40 meter brede reolvæg med mere end 40.000 unikke glas – ét eksemplar af hvert glas, der nogensinde er blevet fremstillet på stedet.
Efter fælles frokost kører vi til Frederiksborg Slot, der ligger smukt midt i Hillerød på tre holme i slotsøen. Opført i 1560’erne af Frederik den 2., blev dette renæssanceslot senere ombygget af Christian den 4. og er inspireret af den italienske og hollandske byggestil.
Efter en ødelæggende brand i 1859 blev slottet genopført af brygger J.C. Jacobsen, men slotskirken blev heldigvis skånet fra branden, så i dag kan vi stadig beundre kirken, som den fremstod på Christian den 4.’s tid.
En spændende dag nærmer sig sin afslutning, og vi kører til hotellet, hvor en lækker middag venter os.
Dag 2
Efter morgenmaden begiver vi os ud på dagens oplevelser og besøger Karen Blixen Museet, smukt beliggende ved Øresunds kyst. Karen Blixen (1885-1962) er en af Danmarks mest betydningsfulde forfattere i det 20. århundrede. Hun blev født hjemme og tilbragte resten af sit liv her, bortset fra perioden 1914-1931, hvor hun drev en kaffefarm i Kenya. Hun er begravet i parken, som siden 1958 har været åben for offentligheden og drevet som et fredet fuglereservat.
Karen Blixen Museet formidler Karen Blixens livshistorie. Hun var en stærk kvinde, humorist, eventyrer, forkæmper for det bæredygtige, modeikon, forretningskvinde, international karrierekvinde og verdensstjerne.
Herefter kører vi til Kongens Lyngby, hvor vi efter fælles frokost besøger Bjørn Wiinblads hjem, også kendt som ’Det blå hus’. Huset har stået urørt siden hans død i 2006, i overensstemmelse med Bjørn Wiinblads ønske om, at hans hjem skulle forblive et åbent kunstnerhjem og et levende værksted for keramikere. Huset rummer en imponerende kunstsamling og vidner om en folkekær multikunstner, der på sin finurlige måde ønskede at sprede glæde.
Den private bolig og atelieret står i dag intakt, som om Bjørn Wiinblad lige var gået ud ad døren. Det smukke hjem indeholder både hans egne værker og hans kunstsamling fra hele verden. Han havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der inspirerede ham i hans arbejde.
Efter dagens mange oplevelser vender vi tilbage mod Fyn.
Bemærk: Der er trapper i Bjørn Wiinblads hus.
Pris og info
Pris pr. person – I delt dobbeltværelse
Kr. 2.695,- Abonnent
Kr. 2.995,- Ikke abonnent
Kr. 295,- Tillæg for eneværelse
Kr. 100,- Fast busplads
Kr. 95,- Ekspeditionsgebyr
Afbestillingsforsikring 8 % af rejsens pris
Rejsen indeholder
- Kørsel i 4-stjernet bus
- 1 x overnatning med morgenmad
- 1 x morgenkaffe og rundstykke
- 1 x middag
- 2 x let frokost
- 1 x entré og rundvisning på Holmegaard værk
- 1 x entré Frederiksborg slot
- 1 x rundvisning Wiinblad
- 1 x entré Karen Blixen museum
- Dansk rejseleder
Opsamling
Kl. 06.00 – Aarhus v/Bilka, Agerøvej 1 – Oil Tankstationen
Kl. 06.25 – Afk. 56, Lund, Horsens
Kl. 07.00 – Fredericia, Banegård
Kl. 07.15 – Afk. 58B. Middelfart, Rasteplads
Kl. 08.00 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej 6
Kl. 08.30 – Nyborg Banegård
Hjemkomst ca. kl. kl. 18.30 i Odense
Overnatning på Hotel Hillerød
Ønskes der andet opsamling – kontakt GIBA Travel
Diverse
GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
OBS! Nærmere oplysninger omkring mødetid, sted og hotel oplysninger bliver fremsendt ca. 5 dage før afrejse.
I samarbejde med Avisfordele.dk