Vinhøstrejse til Italien

Afrejse den 11. oktober

8 dages busrejse  - pris fra 8.695 kr.

Vinhøjstrejse til Italien

På denne vinrejse skal vi besøge nogle af de absolut bedste regioner i Italien, nemlig Piemonte, Emilia Romagna og Toscana. Her får du viden og indsigt i vinens spændende historier og detaljer. Du vil opleve en natur i nogle af Europas charmerende vinområde og smage nogle af de udsøgte lokale specialiteter. Samtidig får du mulighed for at deltage i vinhøsten og komme helt tæt på vinbønderne – en unik oplevelse. På denne rejse får du fyld kufferten op med smagsfyldte oplevelser

Dag 1

Efter opsamling kører vi ned gennem Tyskland og ankommer til vores overnatningshotel i Midttyskland. Aftensmad og overnatning på hotel.

Dag 2

Vi fortsætter turen til bjergpassene i Brenta Dolomitterne, det tidligere Tyrol, som i dag er en del af Italien, og traditionens tro er markerne fyldt med æbletræer og æbler. Vi får lov til at følge aktiviteten på marken og smage på de nyplukkede æbler samt æblesaften. Inden vi ankommer til vores hotel i den sydlige del af Gardasøen, besøger vi et destilleri, hvor der koges alkohol af resterne af de pressede druer, og vi smager selvfølgelig på herlighederne.

Dag 3

Vinhøsten er begyndt i det nordlige i Italien, og vi skal deltage sammen med de mange vinplukkere. Vi klæder os i arbejdstøjet, begiver os ud i marken og udrustet med saks og kurv får vi undervisning i, hvordan vi skal klippe klaserne og er med til at sikre, at de også i år får en god årgangsvin. Ved frokosttid skal vi deltage i en vinhøst picnic, og vi spiser sammen med de andre ude i marken, hvor vi nyder regionens specialiteter sammen med den gode vin.

Dag 4

Vi forlader det nordlige Italien og begiver os ned mod Toscanas hjerte. Undervejs besøger vi den ukendte by Mantova med det hyggelige centrum, og her finder vi mange caféer og vinbarer. Videre på vores rejse besøger vi et eddikeri, hvor man fremstiller den kendte Balsamico. Her ser vi de antikke lagerhaller og smager på herlighederne, som har ligget på fade med forskellige træsorter.

Vi kan ikke undgå Olivenolie, når vi er i Toscana. Vi besøger en af områdets olivenmøller og ser, hvordan arbejdet foregår på den traditionelle måde. Vi smager på olivenolien, inden vi fortsætter til vores hotel i Montecatini Terme.

Dag 5

Formiddagen til afslapning og senere kører vi til Greve in Chianti, og hvor vi nok her finder vi Italiens største vinforhandler. Vi tager afsked med Toscana og kører nordpå, men inden skal vi selvfølgelig besøge en vingård i Chianti. Vi besøger en af de traditionelle vingårde, hvor vi får mulighed for at smage på en Chanti Classico og en vino santo, sammen med hjemmelavede pølser og oste.

Dagen slutter med en typisk toscansk middag i en mindre restaurant, hvor vi nyder lokale specialiteter.

Dag 6

Vi tager afsked med Toscana og kører nordpå til Gardasøen. Undervejs gør vi et stop i Bologna, som er kendt for sin Mortadella og Lambrusco, som vi kender fra 80’ernes grill-aftenener, men i dag er det en noget anderledes Lambrusco, vi smager.

Turen fortsætter og vi gør et stop ved en lokal vinbonde og smager på herlighederne, inden vi overnatter ved Gardasøen.

Dag 7

Efter en sidste morgenmad i det italienske, forlader vi landet og begiver os mod Danmark med mange smagsoplevelser i kufferten. Overnatning i Midttyskland.

Dag 8

Vi forlader hotellet efter morgenmaden og ankommer til Danmark først på aftenen.

 

Posted in Busrejser, Italien, vinrejser and tagged , , , .