Sorrento’s charme

Afrejse den 20. juni
8 dages flyrejse  - Pris pr. pers. kr. 8.795,-

Sorrento’s charme

Ved Amalfikysten finder vi mange kunstneriske motiver og mange nordiske malere har fundet inspiration i områdets smukke natur og antikke bygninger. Dette vil vi også opleve på denne fantastiske rejse, der også var en af de besøgte steder på en af H. C. Andersen’s mange rejser.

Under vores ophold bor vi i byen Napoli, der er kendt for sin berømte pizza og i Sorrento, en af Italiens mest romantiske kystbyer, beliggende ved en klippe ved Napolibugten, og ikke langt fra nogle af de berømte steder som Capri, Pompeji og vulkanen Vesuv.

På en af vores udflugter sejler vi til Capri, den fortryllende smukke ø og vi tager på en guidet tur til de arkæologiske udgravninger i Pompeji, en tur tilbage i den antikke civilisation. Ved kysten besøger vi en af egnens typiske landmænd, hvor vi bydes på frokost på terrassen og de nyder lokale delikatesser. Men inden ser vi fremstillingen af den berømte Mozzarella ost og den lokale citronsnaps ’Limoncello’. 

Dag 1
Med ankomst i Napoli, begynder vores rejse i dette kunstneriske område. Der bliver mulighed for en tur rundt i Napoli, som bl.a. er kendt for stamstedet for den berømte pizza, men byen har meget andet at byde på, som vi vil stifte bekendtskab med senere.

Efter indkvartering vil der blive tid til se sig omkring inden fælles middag.

Dag 2
I dag skal vi se Napoli, som har mange gode oplevelser. Byen er Syditaliens hovedstad og her finder vi det sydlandske temperament krydret med et kaotisk gadeliv samt varme og imødekommende indbyggere. Foruden en byrundtur, bydes der på historiske seværdigheder, smuk natur og vulkaner tæt på byen.

Dag 3
Efter morgenmaden kører vi til Sorrento og undervejs ser vi udgravningerne i Pompei, hvor vi får et livligt indblik i timerne før byen blev dækket af den flydende lava.

Hen mod frokosttid besøger vi en af egnens typiske landmænd, som modtager os ved indkørslen til egendommen. Herfra bliver vi ført ud i markerne, hvor vi får en livlig forklaring på, hvordan de saftige citroner og appelsiner bliver dyrket, videre gennem olivenlunden hvor vi også ser pressen, som hver efterår forvandler frugt til olie. Vores rundtur slutter ved gården, hvor vi får vist, hvordan den lokale mozzarella ost forarbejdes fra råmælk til den bløde og saftige ost.

Så bliver der sagt: BUON APPETITO og på den grønne terrasse bydes vi på gårdens egne produkter som mozzerella ost, bruschetta med olivenolie og tilhørende skinker, pølser. Til sidste smager vi den lokale drink, et glas forfriskende Limoncello (citronsnaps). Sidst på eftermiddagen kører vi til vores hotel i Sorrento, hvor vi indkvarteres. Middag på hotellet

Dag 4
I dag skal vi på en panoramisk tur langs Amalfi kysten, hvor vi selvfølgelig skal besøge den gamle stormagt Amalfi med den hyggelige lille havn og den karakteristiske Domkirke.

Hen på eftermiddagen efter en tur op og ned af skråninger på den smalle kyststrækning er vi tilbage i Sorrento. Middag på hotellet.

Dag 5
Dagens udflugt går til Capri, som allerede i romertiden var et populært rejsemål, og her byggede kejserne Tiberius og Augustus deres villaer til sommerresidens. Øen er nok den mest kendte af de italienske øer og mange internationale berømtheder har en residens på den knap 6 km lange ø.

Vi tager en tur til Anacapri, hvor vi finder den svenske læge Axel Munthe’s Villa San Michele med sin smukke have. Vi er tilbage i Sorrento sidst på dagen – fælles middag.

Dag 6
Efter morgenmaden går vores udflugt langs Amalfikysten, hvor vi bl.a. skal besøge havnebyen Salerno, hvor der ikke valfarter mange turister. Selvom det er en havneby findes her en lang smuk havnepromenade samt et hyggeligt centrum.

Herfra fortsætter vores tur og vi kører til Paestum, en antik græsk koloni fra slutningen af det 7. årh. f.kr. som blev datidens blomstrende handelsby. Efter at romerne overlod byen, voksede velstanden voksede, men efter romerrigets fald, blev byen glemt indtil i 1700-tallet, hvor ruinerne lå hen i buskads og sump. En stor del af byen er nu udgravet, deriblandt de tre bedst bevarede græske templer, ikke blot i Italien, men også i hele den græske verden. Efter besøget vender vi tilbage til hotellet. Fælles middag.

Dag 7
Dagen er til oplevelser på egen hånd i det gamle centrum og det er en oplevelse at gå på opdagelse i de snørklede gader i den farverig by.

Dag 8
Efter en oplevelsesrig rejse begynder vores hjemtur og vi kører til Napoli, hvor vi omkring frokost tager flyet med Lufthansa til Billund.

Posted in Flyrejser, Italien, Storbyer and tagged , , , .