Saturday Night Fever

Torsdag den 17. oktober
Pris pr. person fra kr. 1.595,-

Saturday Night Fever

Nu kan du endelig igen opleve Saturday Night Fever live, når musicalen igen opføres i Falkonersalen. Musicalen er baseret på filmen af samme navn, som er den klassiske historie om ung kærlighed, forelskelse og kampen for at lykkes og blive til noget.

Saturday Night Fever The Musical giver dig alle de største Bee Gees hits og garanterer dig et brag af en dansemusical med landets dygtigste dansere, et stort live-orkester og selvfølgelig Silas Holst i spidsen.

Historien udspiller sig i 1970’ernes Brooklyn, hvor Tony Manero bor hjemme hos sine italienske forældre, og lever et ensformigt hverdagsliv med et kedeligt job i en malerforretning. Men én gang om ugen liver han op – og det er lørdag aften!

På diskoteket 2001 Odyssey forvandles Tony til kongen af dansegulvet. Hans faste dansepartner, Annette, er ulykkeligt forelsket i ham, men Tony forelsker sig i den smukke Stephanie, som han møder i sit dansestudie. Han overtaler hende til at deltage i en konkurrence i stedet for Annette – og så begynder historien om Saturday Night Fever for alvor. Medvirkende: Silas Holst, m.fl.

Det bliver én stor fest.

Når alle er samlet i bussen, kører vi mod København. Undervejs nyder vi vores medbragte sandwich inden vi ankommer til Falkoner Salen, Vi finder vores pladser i salen og musicalen begynder klokken 19.30.

Efter en forrygende musical kører vi retur til vores hjembyer.

Udgivet i Danmark, Endags-ture.