Rügen og Usedom

Afrejse den 14. august

5 dages busrejse - Pris fra kr. 5.295,-

Rügen og Usedom

Tysklands største ø Rügen i Østersøen er bestemt et besøg værd. Tyskerne betegner den som deres smukkeste, og ikke uden grund med den særegne natur, det varierede landskab og den smukke beliggenhed. Ved første øjekast minder øen meget om Mols eller Møn. Her finder vi sandstrande, kridtklinter, indsøer, store marker, små landsbyer og særligt kendetegnende for øen er de flotte alleer, der snor sig gennem landskabet. Vi besøger også den mondæne ferieø Usedom, der med sin smukke natur har en interessant historie at fortælle, som vi vil høre om på en af udflugtsdagene.

Dag 1

Efter opsamling kører vi mod grænsen og undervejs gør vi stop ved Lübeck til en kort frokostpause. Midt på eftermiddagen ankommer vi til Stralsund, den gamle hansestad, hvis arkitektur vidner om Hanseforbundets storhedstid. Byen blev grundlagt i 1207 og blev medlem af Hanseforbundet allerede i 1293. Byens medlemskab bragte store rigdomme til byen. Efter Tysklands genforening har man restaureret store dele af den gamle bydel, der nu er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Vi bliver indkvarteret på hotel i Stralsund – fælles middag.

Dag 2

På dagens udflugt skal vi opleve vores værtsby, Stralsund. Til fods går vi en tur i den gamle bydel med de mange gamle huse, hvoraf mange er malet i pastelfarver. Byens centrum er særdeles velbevaret, og vi ser byens centrale torv - Alter Markt, som er imponerende.

Efter frokost kører vi til Putbus og Sellin på Rügen. Vi oplev fyrstebyen Putbus, som også såkaldes "Den hvide by" med de smukke hvidmalede huse. Byen voksede i 1800-tallet op omkring øens første varme havbadeanlæg og slottet. Vi tager med damplokomotivet »Rasender Roland« ad den smalsporede jernbane til Bintz, Dagens udflugt slutter med at køre til Seelinn, hvor vi se havnen og de smukke Seebrücke.

Retur til vores hotel – fælles middag.

Dag 3

Efter morgenmaden kører vi til den spændende og mondæne ferieø Usedom. Vi hører historien om badeturismens start i såvel kejsertiden som i DDR-tiden. I dag ser vi en flot, poleret strandpromenade, og de mondæne villaer, hoteller og ferielejligheder tager sig flot ud lige ud til Østersøen.
På øens nordligste spids finder vi byen Peenemünde, og her findes en af øens spektakulære seværdigheder, nemlig nazisternes tidligere forsøgs- og forskningscenter af det raketforsøgsanlæg, som Hitler lod opføre under Anden Verdenskrig. Her udvikledes raketterne V1 og V2, som var forløberne for den raketvidenskab, der senere skulle bringe mennesket til månen. Vi er retur til vores hotel sidst på eftermiddagen.

Dag 4

Vi starter dagen med at kører til øen Rügen og til hovedbyen Sassnitz. Vi tager på en dejlig sejltur langs kysten og ser de imponerende klinter af kridt. Tilbage i Sassnitz oplever vi et charmerende havnemiljø og her findes Europas længste ydermole, der er 1.450 m. lang.

Dagen byder også på et besøg ved Hitlers ferieparadis, Prora, som han tænkte skulle være en ferieby til de tyske arbejdere Det blev påbegyndt i 1936 og skulle have plads til ikke mindre end 20.000 i dette gigantiske anlæg. Men det nåede aldrig at blive brugt til formålet og det fire km lange kompleks blev senere benyttet af den sovjetiske hær og DDR’s hær.

Efter et kort ophold er vi tilbage til vores hotel sidst på eftermiddagen.

Dag 5

Efter morgenmaden kører vi mod Danmark.

Undervejs gør vi stop ved den gamle hansestad Wismar. Her vil vi på en byrundtur opleve et genopbygget Wismar, hvor det er byens middelalderlige gadestruktur med Nordtysklands største og smukkeste markedsplads på 10.000 m2 og de mægtige katedraler, der gør byen til noget helt specielt.

Herfra fortsætter vores hjemtur og med passende pauser undervejs, ankommer vi til Danmark først på aftenen.

 

 

 

Udgivet i Busrejser, Kulturejser, Storbyer, Tyskland og tagget , , .