Rügen – Tysklands smukkeste ø

Afrejse den 04. oktober
4 dages busrejse - pris pr. pers. fra kr. 3.395,-

Rügen - Tysklands smukkeste ø

Tysklands største ø Rügen i Østersøen er bestemt et besøg værd. Tyskerne betegner den som deres smukkeste, og ikke uden grund med den særegne natur, det varierede landskab og den smukke beliggenhed. Ved første øjekast minder øen meget om Mols eller Møn. Her finder vi sandstrande, kridtklinter, indsøer, store marker, små landsbyer og særligt kendetegnende for øen er de flotte alleer, der snor sig gennem landskabet. Udover sin smukke natur har øen også en interessant historie at fortælle, som vi vil høre om på udflugtsdagene.

Dag 1
Efter opsamling kører vi mod grænsen og undervejs gør vi stop ved byen Stralsund, den gamle hansestad, hvis arkitektur vidner om Hanseforbundets storhedstid. Efter Tysklands genforening har man restaureret store dele af den gamle bydel, der nu er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Sidst på eftermiddagen kommer vi til vores hotel i Sassnitz, et centralt beliggende hotel ved gågaden og havnen.

Dag 2
Efter morgenmaden starter vi dagen med en dejlig sejltur langs med kysten og ser de imponerende klinter af kridt. Tilbage i Sassnitz oplever vi et charmerende havnemiljø og her findes Europas længste ydermole, der er 1.450 m. lang.
Midt på eftermiddagen kører vi til Prora, hvor Hitler lod et af verdens største feriehoteller, »Kolos von Prora« opføre. Nu er Hitlers drøm om feriested for den tyske arbejder delvis ombygget til hoteller og ferielejligheder. En stor del af det oprindelige feriehotel skal dog blive stående som mindesmærke.

Dag 3
På dagens udflugt kører vi til den smukke badeby Binz. Her skal vi opleve de smukke pensioner, hoteller og boliger opført i den gamle smukke badearkitektur fra slutningen af 1800-tallet.
Efter frokost kører vi med damptoget ”Rasende Roland” til fyrstebyen Putbus, også kaldet for »Den hvide By«. Byen voksede i 1800-tallet op omkring øens første varme havbadeanlæg og slottet.
Dagens sidste stop bliver ved endnu en fascinerende badeby, Sellin med den smukkeste af Rügens Sebrücken. Broen er også den længste på 394 m.

Tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen.

Dag 4
Efter morgenmaden kører vi mod Danmark.
Undervejs gør vi stop ved den gamle hansestad Wismar. Efter et kort ophold fortsætter vores hjemtur og med passende pauser undervejs, ankommer vi til Danmark først på aftenen.

Posted in Busrejser, Kulturejser, Populære, Storbyer, Tyskland and tagged , , .