Koldkrigsmuseet Stevnsfortet

Tirsdag den 13. maj
Pris pr. person fra kr. 995,-

Koldkrigsmuseet Stevnsfortet

Nu får du mulighed for at komme ned i undergrunden og opleve fortet, hvor DR’s underholdningsprogram ‘Dobbeltspil’ blev optaget. På en guidet tur, der varer cirka to timer, får du indblik i kanonerne og de øvrige installationer i området. Det underjordiske fort, der strækker sig over 1,7 km lange gange, blev i mange år brugt af soldater til at overvåge fjendens bevægelser under den kolde krig.

Under den kolde krig spillede Stevnsfort en central rolle i Danmarks og NATO’s forsvar. Halvøen Stevns ville have ligget på allerforreste linje, hvis der udbrød krig mellem øst og vest. Derfor blev fortet opført som et forsvarspunkt og senere som en strategisk overvågning af Øresund.

I dag kan du opleve det underjordiske fort, som det så ud dengang, da den kolde krig udgjorde den største trussel. Ethvert besøg på fortet er en unik oplevelse, hvor vi sammen med en af museets 20 engagerede guider får levende og nærværende fortællinger om den kolde krig i en autentisk ramme.

Ovenpå jorden kan du se en – ligeledes autentisk – enhed af det amerikanske missilsystem HAWK, som var stationeret på Stevnsfort fra 1984 til 2000. Der findes også en audioguide til terrænet, som du kan downloade til din egen telefon.

Efter vores besøg nyder vi dagens frokost og fortsætter til Højrup Gl. Kirke, som ligger på kanten af klinten og er ved at falde i havet. Den 16. marts 1928 styrtede kirkens kor og en del af kirkegården i havet, og kirken blev efterfølgende erstattet af Højrup Kirke.

Vi afslutter dagen med at nyde den fantastiske udsigt over Østersøen, før vi kører tilbage til Fyn.

Turen egner sig ikke for dårligt gående.

Pris og info


Pris pr. person

Abonnent – kr. 995,-

Ikke abonnent – kr. 1.095,-

Rejsen indeholder

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • Frokost
  • Rundvisning og entré i Stevnsfortet
  • Stop ved Højerup gl. kirke
  • Eftermiddagskaffe og småkage
  • Repræsentant fra GIBA Travel


Opsamling

Kl. 06.45 – Afk. 58 B, Middelfart, jyllandsvej 101 v. toiletbygningen

Kl. 07.30 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej

Kl. 08.00 – Nyborg Banegård

Hjemkomst ca. kl. 18.00 (Odense)


Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.

I samarbejde med Avisfordele.dk