Imponerende oplevelser

Afrejse den 23 september
2 dages busrejse - pris fra 2.695,-

 

Imponerende oplevelser

Dag 1
Efter opsamling kører vil over Storebæltsbroen til Næstved. Vi besøger Holmegaard Værk, som er Danmarks eneste, bevarede glasværk med Nordens største glassamling. På vores rundtur hører vi om industriens eventyr og bliver klogere på viden om et enestående kunsthåndværks æstetik, kvalitet og indflydelse på dansk kultur.

Holmegaard Værk er et eksperimentarium med interessante udstillinger og levende værksteder. Vi får mulighed for at se den syv meter høje og 40 meter brede reolvæg med mere end 40.000 unikke glas - ét eksemplar af hvert glas, der nogensinde er blevet fremstillet på stedet.

Efter fælles frokost kører vi Frederiksborg Slot, der ligger smukt midt i Hillerød på tre holme i slotsøen, omkranset af Frederiksborg Slotshave, blev opført i 1560’erne af Frederik den 2., og renæssanceslottet blev siden ombygget af Christian den 4. og er inspireret af den italienske og nederlandske byggestil.

Efter en ødelæggende brand i 1859 blev slottet genopført af brygger J.C. Jacobsen, men slotskirken blev heldigvis skånet fra branden, og derfor kan man i dag se kirken, som den fremstod på Christian den 4.’s tid.

En spændende dag er ved at være til ende, og vi kører til hotellet, hvor en lækker middag venter os.

Dag 2
Efter morgenmaden er det tid til dagens oplevelser, og vi skal besøge Karen Blixen Museet, som ligger smukt ved Øresunds kyst. Karen Blixen (1885-1962) er en af Danmarks betydeligste forfattere i det 20. århundrede. Hun blev født hjemme og levede her resten af sit liv bortset fra 1914-1931, hvor hun havde en kaffefarm i Kenya. Hun ligger begravet i parken, som har været åben for offentligheden og drevet som et fredet fuglereservat siden 1958.
Karen Blixen Museet formidler Karen Blixens livshistorie. Karen Blixen var stærk kvinde, humorist, eventyrer, foregangskvinde for det bæredygtige, modeikon, forretningskvinde, international karrierekvinde og verdensstjerne.
Herefter kører vi til Kongens Lyngby og efter fælles frokost skal vi besøg Bjørn Wiinblads hjem, som blev kaldt ’Det blå hus’. Huset har stået urørt efter hans død i 2006 og det var Bjørn Wiinblads eget ønske at hans hjem skulle være et åbent kunstnerhjem og levende værksted for keramikere. Huset indeholder det mest fantastiske interiør bestående af en stor og alsidig kunstsamling og vidner om en folkekær multikunstner, der på sin egen finurlige måde ønskede at gøre folk glade.

Den private bolig og atelieret står i dag intakt, som om Bjørn lige var gået ud ad døren. Det smukke hjem rummer både hans egne værker og ikke mindst hans kunstsamling fra hele verden. Han havde en fantastisk samling af kunst, bøger og musik, der inspirerede ham i hans arbejde.
Efter dagens mange oplevelser kører vi tilbage mod Fyn.

OBS: Der er trapper i Bjørn Wiinblads hus.

Udgivet i Busrejser, Danmark.