Holmegaard Værk og Gods

Onsdag den 11. juni
Pris pr. person kr. 945,-

Holmegaard Værk og Gods

En eventyrlig verden åbner sig, når vi besøger Holmegaard værk, som er Nordens største glassamling og Danmarks eneste bevarede glasværk. På vores rundtur hører vi om industriens eventyr og om kunsthåndværkets viden, æstetik og kvalitet i den danske kultur.

Holmegaard Værk er blevet omdannet til eksperimentarium, udstillinger og levende værksteder. Vi får mulighed at se nogle af de 40.000 unikke glas, ét eksemplar af hvert glas, der nogensinde er blevet fremstillet på stedet.

Efter frokost fortsætter vi til Holmgaard Gods, hvor hovedbygningen er en af de få velbevarede bindingsværksherregårde i Danmark. Hovedbygningen, der er kategoriseret som et af Skandinaviens mest bevaringsværdige bygningsværker, er opført i år 1635. Bygherren var Claus Daa, som samlede gården efter, at den havde været under delt ejerskab i næsten hele 1500-tallet. I 1801 kom herregården til slægten Danneskiold-Samsøe, i hvis eje den fortsat er. I 1825 grundlagdes det kendte Holmegaard Glasværk, som nu er udskilt fra godset.

Holmegaard Gods ejes af Christian Danneskiold Lassen og omfatter ejendommene Holmegaard, Juellinge og Tryggevælde godser.

Efter dagens mange oplevelser kører vi tilbage mod Fyn.

Pris og info


Pris pr. person

Kr. 945,-

Rejsen indeholder

  • Bustransport tur/retur
  • Entre og rundvisning Holmegaard Værk
  • Rundvisning Holmegaard Gods
  • Frokost – 2 x uspecificeret smørrebrød
  • Eftermiddagskaffe og kage
  • Rejseleder


Opsamling

Kl. 07.15 – Afk. 58 B v/Middelfart, rasteplads

Kl. 08.00 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej.ospti

Kl. 08.30 – Nyborg Banegård

Hjemkomst ca. kl. 18.00 (Odense)


Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.