Flodkrydstogt på Donau

Afrejse den 24. juli

10 dages bus og skibsrejse - Pris fra 14.998 kr.

Flodkrydstogt på Donau – flodernes dronning

Vi byder velkommen på dette skønne krydstogt på Donau, som er den ubestridte dronning blandt Europas floder. Krydstogtet er spækket med komfort, god mad og store kulturelle oplevelser. På rejsen besøger vi tre lande og tre hovedstæder, når vi anløber Wien i Østrig, Bratislava i Slovakiet og Budapest i Ungarn. Desuden oplever vi Wachau-dalens billedskønne natur, den ungarske puszta, pittoreske Dürnstein samt Linz og Esztergom.

Dag 1
Med tidlig afgang kører vi fra Danmark til Tyskland og sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel til overnatning i Tyskland. Fælles middag.

Dag 2
Efter morgenmaden kører vi videre til den Østrigske hovedstad Wien, hvor vi ankommer sidst på dagen. Vi går om bord på vores skib og bydes velkommen. Vi nyder vores første middag om bord og allerede om aftenen forlader skibet Wien og sejler mod Melk.

Dag 3
I løbet af natten er skibet nået frem til Melk. Efter et dejligt morgenbord tager vi på dagens udflugt til det verdensberømte benediktinerkloster Stift Melk, som er en af de smukkeste bygninger i Europa. Vi besøger det præstige bygningsværk, som troner op fra klippetoppen over byen og floden. Undere vores besøg ser vi det spændende middelalderbibliotek, marmorsalen og kirken - og måske er der lidt tid til at gå en tur i den hyggelige klosterhave.

Vi kører retur til skibet og nyder vores frokost ombord, mens skibet sejler til den lille østrigske landsby Dürnstein. Byen har gennem historien spillet en stor rolle, idet Richard Løvehjerte er bl.a. blevet holdt fanget her. VI går en tur rundt i den charmerende middelalderby, inden vi fortsætter sejlturen mod Bratislava.

Dag 4
Tidlig om morgenen ankommer vi til den slovakiske by Bratislava. På vores byrundtur til fods ser vi byens største seværdigheder, bl.a. Parlamentet, St. Martin-katedralen og en tur ad de hyggelige brostensbelagte gader. Og vi ser forskellige statuer fra minder om fortiden og måske statuen af H. C. Andersen, der besøgte byen på sin færd langs Donau-floden.

Retur til skibet til frokost og om eftermiddagen fortsætter skibet mod Kalocsa. Vi nyder eftermiddagen og det smukke landskab om bord på skibet og der er tid til afslapning og måske en cocktail på soldækket.

Dag 5
Efter en nats sejlads ankommer vi tidligt om morgenen til Kalosca. Vi starter dagen med at besøge den ungarske puszta, som beskrives som Ungarns prærie med enorme græssletter og kvægdrivende cowboys. På udflugten skal vi opleve et imponerende hesteshow, hvor de lokale cowboys, kaldet csilkós, demonstrerer deres evner på hesteryg og med bue og pil.

Efter vores besøg kører vi retur til skibet, hvor vi nyder en dejlig frokost om bord. Om eftermiddagen sejler skibet videre mod Budapest, hvortil vi ankommer om aftenen.

Dag 6
Efter en nats sejlads ankommer vi tidlig om morgenen til den smukke by Budapest.  Donau skærer sig gennem hovedstaden og deler byen i bydelene Buda og Pest. Engang var det to byer, men i dag er Budapest én fantastisk by med stor diversitet.

Vi tager på byrundtur bl.a til Gellért-højen, hvorfra vi nyder udsigten udover Budapest. Herefter tager vi til Pest-siden med den store markedshal, gågaden med de mondæne butikker samt pladsen Vörösmartytér med det berømte konditori Gertbeaud.

Vi besøger den store indendørs markedshal, som er det største og ældste indendørs marked i Budapest. Her bydes på mange lækre madvarer, og mulighed for at købe paprika og andre lækkerier.

Efter en formiddag i den smukke by er vi retur til skibet til en lækker frokost. Resten af eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd i den fortryllende by.

Om aftenen nyder vi middagen om bord og skibet sejler omkring midnat mod Esztergom.

Dag 7
Efter nattens sejlads ankommer vi først på dagen til Esztergom, en af Ungarns ældste byer, som ligger på grænsen til Slovakiet. Vi går en tur i den gamle hovedstad, og ser den imponerende katedral – Ungarns største romersk-katolske kirke. På vores tur oplever vi mange flotte bygninger, som den 500 meter lange bro Mária Valéria, der blev indviet i 1895. Efter flere ødelæggelser blev broen først i 2001 genopbygget med tilskud fra EU.

Retur til skibet og frokost. Om eftermiddagen fortsætter vores skib gennem Ungarn mod Østrig og Wien. Om aftenen venter der en gallamiddag om bord på vores skib, hvor personalet står parat til at give os en dejlig aften.

Dag 8
Vores bus holder klar ved ankomsten til Wien. Vi starter med byrundtur, hvor vi bl.a. kommer forbi Operaen, Rådhuset, Parlamentet, Hofburg – paladsen og Wiener Staatsoper. Og selvfølgelig Maria Theresias pragtfulde slot, Schönbrunn, hvor Mozart gav sin første koncert.

Retur til skibet, hvor frokosten serveres. Resten af dagen er der mulighed for at nyde Wien på egen hånd og måske en kop kaffe med et velsmagende stykke Sachertorte.

Ekstra arrangement:
Det er oplagt at se en ægte wienerkoncert, når man er i Wien. Programmet byder på forskellige klassisk musik af komponister som Strauss, Mozart, Lehár eller Kalman. Om man er til klassisk musik eller ej, vil denne musikalske oplevelse imponere enhver (Beregn ca. 90 Euro)

Dag 9
Krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Donau er omme. Vi tager afsked med skibet og begynder hjemtur. Vi kører mod Tyskland til vores overnatningshotel og vi spiser sen middag på hotellet.

Dag 10
Vi ankommer til Danmark sidst på dagen

Udgivet i Busrejser, Krydstogter, Tyskland.