flodkrydstogt på Seinen med fransk landsbystemning

Flodkrydstogt på Seinen

Afrejse den 13. august 

9 dages bus/skibsrejse - pris  fra kr. 12.998,-

Flodkrydstogt på Seinen

Dette spændende flodkrydstogt på Seinen er det perfekte valg, hvis du er til fransk landsbystemning, spændende historie og god mad undervejs. Vi begynder rejsen med at opleve de spændende seværdigheder i byerne by, Paris, inden vi stiger ombord på flodskibet. Herfra fører Seinen os hele vejen op gennem Normandiets charmerende, frugtbare landskaber, hvor vi undervejs skal besøge det berømte Château de Versailles, historiske Rouen, blomsterkysten, samt det maleriske Honfleur.

Den 13. august

Med tidlig afgang kører vi fra Danmark til Tyskland og sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel til overnatning. Fælles middag.

Den 14. august

Efter morgenmaden fortsætter vi ned gennem Belgien til Frankrig og ankommer til Paris midt på eftermiddagen. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores skib MS Botticelli, hvor vi bliver indkvarteret i vores kabiner. Sejladsen starter med en panoramasejltur på Seinen i det smukt aftenbelyste Paris, hvor vi skal opleve Eiffeltårnet, Grand Palais, Orangeriet, Louvre og Nôtre Damekatedralen - en uforglemmelig sejltur, hvor Paris præsenterer sig på smukkeste vis.

Den 15. august

Tidligt om morgenen sejler vi fra Paris og vi nyder formiddagens sejlads fra skibets soldæk og ser det fantastiske landskab og de små byer, der ligger ned til Seinen. Vi ankommer til Melun, hvor skibet ligger til. Her besøger vi det hele fantastiske renæssanceslot Château de Fontainebleau, der igennem tiderne har huset en sand perlerække af franske konger. Sidst på eftermiddagen er vi retur på skibet. Og der er tid til afslapning inden aftenens middag.

Den 16. august

Vi sejler om formiddagen og kommer retur til Paris. Her venter der os en rundtur i byernes by. Vi kører en kort byrundtur, hvor vi ser mange af de kendte seværdigheder som Concordepladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue, Champs-Elysées og Notre Dame. Efter vores frokost tager vi til Montmartre, hvor vi besøger den berømte kirke, Sacre Coeur samt Malernes plads, Place du Tertre. Retur til skibet og fælles middag om bord.

Den 17. august

Vi har på vores flodkrydstogt på Seinen sejlet i et fantastisk landskab, forbi små byer, der ligger ned til Seinen og gennem et par sluser. Ved ankomsten til Mantes-la-Jolie, kommer bussen og henter os. Herfra kører vi til Giverny, hvor maleren Claude Monet i en årrække boede og malede nogle af sine bedste billeder.  Vi besøger selvfølgelig malerens fantastiske have, hvor vi blandt andet nyder den japanske del med de berømte åkander og ser det farverige hus. Skibet sejler i mellemtiden videre mod Rouen, hvor vi møder det sidst på eftermiddagen. Vi hygger os med middagen ombord og bliver liggende natten over i Rouen

Den 18. august

Formiddagen bruges på en tur i Rouen, hvor vi går en tur gennem de charmende smalle gader til Vieux Marché - pladsen hvor Jeanne d’Arc i 1431 blev brændt på bålet og videre forbi Notre Dame katedralen som er udødeliggjort gennem Claude Monets berømte malerier af kirkefacaden i forskelligt lys. Rouen er et fantastisk spil mellem gotikkens pragtbygninger og de normanniske bindingsværkshuse. Mange vil mene, at Rouen er Frankrigs smukkeste middelalderby - ikke uden grund. Efter frokost på skibet byder eftermiddagen på en tur til ruinerne af klostret Jumièges, der betragtes som "de smukkeste ruiner i Frankrig". På trods af, eller måske på grund af, dets ødelæggelse, er ruinerne af klostret stadig fortryllende. Tvillingtårnene med en højde på 46 meter dominerer resterne af den romanske bygningsfacade og klostermurene. Parken med hundrede år gamle træer omgiver klosteret, som Victor Hugo beskrev som "den smukkeste ruin i Frankrig". Vi vender tilbage til skibet i god tid inden aftens gallamiddag.

Den 19. august

Vi ankommer til Honfleur og vi nyder en af Frankrigs mest charmerende, livlige og maleriske havnebyer. Vi går en byrundtur og oplever den gamle havn med bygninger og pakhuse til oplagring af salt. Kajen i Honfleur har altid været tilholdssted for kunstmalere. Vi ser den store, gamle trækirke St. Cathrinekirken, og der bliver tid på egen hånd før lunch på skibet. Om eftermiddagen kører vi til blomsterkysten og kommer til badebyen Deauville. Vi slutter med at besøge et Calvados-destilleri, hvor vi får en rundvisning og smager på herlighederne inden vi kører retur til Honfleur. Om bord på skibet nyder vi turens sidste middag

Den 20. august

Vores flodkrydstogt på Seinen nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Seinen er omme. Vi tager afsked med skibet og begynder hjemtur. Vi kører mod Tyskland til vores overnatningshotel og vi spiser middag på hotellet.

Den 21. august

Vi ankommer til Danmark sidst på dagen.

Beskrivelse af skibet MS Seine Princess ****:

Franskejede, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskibe med plads til ca. 138 passagerer og 67 kabiner. MS Seine Princess er renoveret i 2010 og det er et nydeligt 2-dækker skib. Øverste dæk med restaurant, lounge, bar og A-kahytter. Hoveddæk med B-kahytter. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks. Trapper mellem etagerne (ingen elevator).

Forplejning om bord

Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu.

Drikkevarer inkluderet

Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00

All inclusive om bord

Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-24 også alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).

2 kahytskategorier

A:  Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks.

B: Dobbeltkahyt på hoveddækket med 1 stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

Diverse:

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

Posted in Busrejser, Frankrig, Krydstogter, Kulturejser and tagged , , , .