Det sydlige Harzen

Afrejse den 20. september
4 dages busrejse - pris pr. pers. fra 3.495,-

Det sydlige Harzen

Vores rejse går til det smukke område i Harzen, og blandt dramatiske bjerge, skove og søer ligger de hyggelige og charmerende byer som Goslar, Wernigerode og Quedlinburg, som især er kendt for sine mere en 1.000 frede bindingsværkshuse.

Vi bor i den anerkendte kurby Ballenstedt, i den nordlige del af Harzen. Byen er askaniernes tidligere stamsæde og residens for hertugerne i Anhalt-Bernburg. Foruden et besøg i vores værtsby med sin majestætiske ’Strasse der Romantik’, besøger vi Wernigerode, Quedinburg samt Gernrode. En tur med den nostalgiske gamle Harzbane står også på programmet samt at smage den traditionsrige ’Harzer’ likør.

Dag 1
Efter opsamling kører vi ned gennem Jylland og over grænsen. Vi kører videre ned gennem Tyskland og med en frokostpause undervejs, ankommer vi til Harzen sidst på eftermiddagen. Indkvartering i Ballenstedt og fælles middag.

Dag 2
Dagens udflugt går til det tidligere Østtyskland og vi kører til Wernigerode, der ligger for foden af Brocken bjerget. Her finder vi den smukke middelalderby med gamle bindingsværkshuse og efter genforeningen af Tyskland blev byen restaureret og ført tilbage til fordums storhed.  Vi ser bl.a. det berømte rådhus med den smukke udsmykning samt flere af byens unikke bygningsværker.

Højt over byen troner det imponerede fyrsteslot, hvorfra der er en storslået udsigt over byen og bjergene. Vi kører fra Wernigerode til Drei-Annen-Hohne med den nostalgiske gamle Harzbane, inden vi fortsætter med bussen til byen Braunlage, som ligger smukt placeret midt i Naturparken Harz. Rundt omkring i Braunlage er der opstillet mindesmærker for begivenheder under 2. verdenskrig. Vi ser et af disse mindesmærker fra krigens sidste dage, den 6. – 8. april 1945, hvor store kolonner med KZ-fanger gik gennem Braunlage på den såkaldte “Todesmarch” fra KZ-lejrene, som de allierede styrker rykkede frem imod.

Dag 3
Efter morgenmaden kører vi til Quedlinburg, som ligger i den østlige del af Harzen. Byen har over 1000 år historie og er et af Tysklands bedste eksempler på en velbevaret middelalderby. Med sine ca. 1200 bindingsværkshuse blev byen i 1994 optaget på Unesco’s verdensarvsliste. Rådhuset er Tysklands ældste bindingsværksbygning, men det er St. Servatiuskirken på slotsbjerget over byen, der er byens vartegn og hovedseværdighed.

Efter frokost kører vi til Gernrode, hvor vi besøger likørfabrikken Rolle. Det hele startede i kejserbyen Quedlinburg år 1600 og på dette tidspunkt var der mere end 100 snapsebrænderier i byen.

Fabrikken er en familiedrevet virksomhed, som har specialiseret sig i fremstilling og salg af traditionsrige “Harzer” likører og frugtvine.  Der er mulighed for at høre om produkternes særegenheder i detaljer og smage på herlighederne.

Sidst på dagen er vi tilbage på vores hotel, hvor der er tid til afslapning inden fælles middag.

Dag 4
Vi tager afsked med hotellet tidlig om morgen og kører mod Danmark. Undervejs holder vi frokost i en lille by væk fra motorvejen inden vi fortsætter til grænsen. Her gør vi et lille stop inden vi ankommer til Fyn først på aftenen.

Posted in Busrejser, Inspiration, Kulturejser, Tyskland and tagged , , , , , , , , , .