Det nye København – Amager bakke

Onsdag den 18. august
Pris per person fra kr. 895,-

Det nye København - Amager bakke

Arkitektur i verdensklasse behøver vi ikke at rejse langt for at finde. Blot en tur til København og vi vil finde mange interessante bygninger, som er synet værd.

Dagen starter med et besøg i et banebrydende boligprojekt i Ørestaden, opkaldt efter sin form, 8-tallet. Den er skabt med udgangspunkt i den traditionelle boligkarre, som er vredet på midten, så den ligner et uendelighedssymbol ovenfra. I den ende, der vender mod Kalvebod Fælled, er bygningen gjort lavere for at lyset kan nå ind i bygningens gårde.

8-tallet blander forskellige funktioner for at fremme liv og aktivitet hele dagen. Virksomheder og daginstitutioner er placeret i gadeniveau for at optimere bygningens mørkere dele. På etagerne ovenfor bugter boligenheder sig opad i en ottetalsfigur med en række lyse og luftige penthouselejligheder på toppen.

Efter fælles frokost tager vi på en unik tur på Amager Bakke, hvor vi skal opleve det spektakulære projekt helt tæt på. For første gang nogen sinde kombineres et moderne og miljørigtigt forbrændingsanlæg med en skibakke på toppen. ”Fritidsmekkaet”, som er tegnet af Bjarke Ingels Group – BIG er 85 meter højt, 320 meter langt. Vi tager elevatoren op på Bakken, hvor vi hører om hele bygningen, arkitekturen og bæredygtigheden, men vi kan nyde udsigten ud over København og Øresund, måske helt til Sverige.

Efter en oplevelsesrig dag kører vi retur til Fyn.

Posted in Danmark, Endags-ture and tagged , , , , , , , , , , .