Den glade enke 2.0 – Operette i Operaen

Søndag den 01. juni
Pris pr. person kr. 1.755,-

Den glade enke 2.0 – Operette i Operaen

Her får du muligheden for at opleve Lehárs operette Den glade enke, som er pakket med eviggrønne hits. Vi oplever musikken i en moderne og morsom gendigtning af Adam Price og en forrygende iscenesættelse af Kasper Holten.

Den prisbelønnede forfatter, Adam Price, og teaterchef Kasper Holten, har skabt en ny version af Lehárs operette-evergreen, Den glade enke, der revser deres egen elskede teaterverden.

Originalens ambassadefester er blevet henlagt til et økonomisk udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Som i originalen er der stadig masser af intriger i luften og lumre affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende og underholdende satire.

Teaterdirektør Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra den ombejlede enke Hanna Glawari, der i denne version har sin store arv efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.

Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og dansere bidrager til den fejende flotte og hæsblæsende fest.

Motionér smilebåndene og forkæl øregangene, når Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.

Den glade enke 2.0 synges på dansk med danske overtekster på sangene og engelske overtekster på dialog og sange.

Inden forestillingen nyder vi en kop kaffe og med kage og herefter begiver vi os til Operaen, hvor vi skal se den tre timer dejlige operette, som starter kl. 15.00. Efter forestillingen kører vi retur og undervejs serveres der en sandwich i bussen.

Pris og info


Pris pr. person

Kr. 1.755,-

Rejsen indeholder

  • Buskørsel
  • 1 x A-billet
  • 1 x sandwich på hjemturen.
  • Eftermiddagskaffe og kage
  • Repræsentant GIBA Travel


Opsamling

Kl. 11.45 – Afk. 58 B, Middelfart, Rasteplads v/Toiletbygningen

Kl. 12.30 – Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej

Kl. 13.00 – Nyborg Banegård

Hjemkomst Nyborg ca. kl. 21.00

Diverse

GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.

Ønskes regningen pr. post tillægges et gebyr på 50 kr.