Berlin – kontrasternes by

Afrejse den 07. oktober

4 dages busrejse -

pris pr. pers. fra kr. 3.395,-

Berlin – kontrasternes by

Oplev stemningen i verdensbyen Berlin. Her syder Unter den Linden, Brandenburger Tor, Potsdamer Platz og Kurfürstendamm af den hektiske aktivitet, som kun en verdensmetropol kan byde på. Her ånder verdenshistorien med masser af fortællinger i byens arkitektur fra en lang og omskiftelig fortid. I dag er Tysklands hovedstad igen et sandt kulturmekka, hvor det ene spændende tilbud står i kø efter det andet. Berlin er kontrasternes by, hvor nyt og gammelt konstant kolliderer i spændende nuancer. Romantiske Berlin, historiske Berlin, kulturelle Berlin, moderne Berlin. Ja, Berlin har det hele.

Dag 1

Efter opsamling kører vi over grænsen og ankommer til Berlin midt på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores centralt beliggende hotel Berlin Mitte, nogle få kilometer fra byens centrum. Efter indkvartering, bliver der tid til at udforske kvarteret inden fælles middag.

Dag 2

På en spændende byrundtur hører vi om nyt og gammelt og får et godt overblik over byens mange seværdigheder og dramatiske historie. Vi oplever den gamle pragtgade Unter den Linden. Vi passerer den tidligere grænseovergang, Checkpoint Charlie. Og vi ser, hvordan fremtidens arkitektur har rejst sig i det gamle ingenmandsland ved Potsdamer Platz. Efter en stille stund ved Holocaustmindesmærket går vi tur gennem Brandenburger Tor. Vi kører forbi sommerslottet Charlottenburg og holder pause ved det monumentale Olympiastadion, der blev bygget i Det tredje Riges monumentale stil til OL i 1936.   Vi besøger Rigsdagsbygningen, der med sin enorme glaskuppel er blevet byens nye vartegn, og på samme udflugt ser vi kvarteret omkring Potsdamer Platz med de nordiske ambassader i nærheden.  Middag på egen hånd.

Dag 3

Efter morgenmaden starter vi dagen med en tur med en særlig udflugt, står står i DDR’s tegn. Vi lægger ud med at besøge en tidligere pragtgade fra DDR-tiden. Vi stopper ved East Side Gallery, der er den længste bevarede del af Berlinermuren. Mere end 100 kunstnere har dekoreret muren og skabet verdens længste udendørs galleri. Vi besøger den sovjetiske krigskirkegård, hvor symbolske monumenter fortæller den historie, som Stalin ønskede at vise, men hvordan tingene reelt så ud, ser vi på en rundvisning i det tidligere Stasifængsel i Hohenschönhausen. Om aftenen byder vi på en aftentur "ud i det blå" og oplever den oplyste by.

Dag 4

Efter morgenmaden forlader vi Berlin. Sen ankomst til Danmark.

Posted in Busrejser, Kulturejser, Nyheder, Storbyer, Tyskland and tagged , , .