Berlin – kontrasternes by

Afrejse den 21. oktober
4 dages busrejse - pris pr. pers. fra kr. 2.995,-

Berlin - kontrasternes by

Oplev stemningen i verdensbyen Berlin. Her syder Unter den Linden, Brandenburger Tor, Potsdamer Platz og Kurfürstendamm af den hektiske aktivitet, som kun en verdensmetropol kan tilbyde.

Her ånder verdenshistorien med masser af fortællinger i byens arkitektur fra en lang og omskiftelig fortid. Og i dag, hvor regeringssædet er i Berlin, er hovedstaden igen et sandt kulturmekka, hvor det ene spændende tilbud står i kø efter det andet. Berlin er kontrasternes by, hvor nyt og gammelt hele tiden kolliderer i spændende nuancer.

Romantiske Berlin, historiske Berlin, kulturelle Berlin, moderne Berlin. Ja, Berlin har det hele.

Dag 1
Efter opsamling kører vi over grænsen og ankommer til Berlin midt på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores centralt beliggende hotel i Berlin Mitte og der bliver tid til at udforske kvarteret inden fælles middag.

Dag 2
På en spændende byrundtur hører vi om nyt og gammelt og får et godt overblik over byens mange seværdigheder og dramatiske historie. Vi oplever den gamle pragtgade Unter den Linden, passerer den tidligere grænseovergang Checkpoint Charlie og ser, hvordan fremtidens arkitektur har rejst sig i det gamle ingenmandsland ved Potsdamer Platz. Herefter holder vi pause ved Holocaustmindesmærket og går en tur gennem Brandenburger Tor. Vi kører forbi sommerslottet Charlottenburg og holder pause ved det monumentale Olympiastadion, der blev bygget i det tredje riges monumentale stil til OL i 1936.

Efter frokost kører vi gennem ambassadekvarteret til Rigsdagsbygningen, der med sin enorme glaskuppel er blevet byens nye vartegn. Vi besøger den nyrenoverede Rigsdagsbygning og kvarteret omkring Potsdamer Platz med de nordiske ambassader i nærheden. Resten af dagen er til oplevelser på egen hånd.

Dag 3
Efter morgenmaden starter vi dagen med en tur på den tidligere pragtgade i DDR-tiden. Vi stopper ved East Side Gallery, der er den længste, bevarede del af Berlinermuren. Mere end 100 kunstnere har dekoreret muren og skabet verdens længste udendørs galleri.

Vi besøger den sovjetiske krigskirkegård, hvor symbolske monumenter fortæller den historie, som Stalin ønskede at vise, men hvordan tingene reelt så ud, ser vi på en rundvisning i det tidligere Stasifængsel i Hohenschönhausen. Om aftenen byder vi på en aftentur ""ud i det blå"" og oplever den oplyste by.

Dag 4
Efter morgenmaden forlader vi Berlin. Sen ankomst til Danmark.

Posted in Busrejser, Kulturejser, Populære, Storbyer, Tyskland and tagged , , .