Storbyen München

Afrejse den 10. september
7 dages busrejse - pris  fra kr. 6.995,-

Storbyen München - 7 dages busrejse

Som en nyhed tilbyder vi en busrejse til München, kendt for sine mange muligheder for shopping, BMW’s hjemmebane samt FC Bayern, hvor vi besøger den nye Allianz Arena, der stod færdig i 2005.

Dag 1

Med tidlig afgang kører vi ned gennem Danmark og over grænsen til Tyskland. Vi spiser frokost undervejs og ankommer til Magdeburg, som ligger ved floden Elben.

Vi besøger ’Det Grønne Citadel’ i Magdeburg, som er en af byens spændende seværdigheder. Magdeburg, tidligere hansestad og kejserresidens, er en af de ældste byer i det tidligere DDR og og er en imponerende by med en spændende historie. ’Det Grønne Citadel’ er kendt for et af de arkitektoniske værker af kunstneren Fridensreich Hundertwasser. Huse med barokke facader og moderne design kaldet GRÜNE ZITADELLE. Det er et helt utroligt bygningsværk, som man kan studere i dagevis uden at finde to ens ting eller bygninger.

Vi overnatter i Magdeburg – middag på hotellet.

Dag 2

Efter morgenmaden forlader vi hotellet og fortsætter til München. Undervejs gør vi stop i Nürnberg, hvor vi besøger den gamle bydel - Altstadt - den mest charmerende del af Nürnberg.

Sidst på dagen ankommer vi til vores centralt beliggende hotel i München og efter indkvartering, er der mulighed for afslapning inden fælles middag på en nærliggende restaurant.

Dag 3

Efter morgenmaden skal vi på rundtur både med bus og til fods i vores værtsby, den mest besøgte by i Tyskland. Hovedstaden i Bayern, hvis smukke huse, monumentale bygninger, utallige kirker, flotte pladser og hyggelige storbystemning afspejler dens centrale position gennem mange hundrede år som først kongeresidens, herefter centralby i Det tredje Rige og siden regeringssæde.

Der er også gode muligheder for shopping i de elegante mærkevareforretninger i de hyggelier butikker og charmerende sidegader. Eftermiddagen er til oplevelser på egen hånd, fælles middag.

Dag 4

Vi er på BMW’s hjemmebane og München er et af Tysklands finansielle kraftcentre, der huser en stor del af landets reklame- og medievirksomheder, stærke brands som Allianz og Siemens. Samtidig finder vi BMW’s gigantiske hovedkvarter og vi skal besøge museet, som er en af byens største turistattraktioner. Det store bygningskompleks er spændende avantgardistisk – nærmest spacy arkitektur og hovedkvarteret ligner kulisserne til en science fiction-film. Vi får en privat rundvisning og herefter bruges resten af dagen på egen hånd i dette spændende museum, hvor vi får mulighed for at se de mange modeller, fra motorcykler, biler til den berømte BMW 328, som dominerede racerbanerne i en lang årrække.

 Dag 5

Inden vi forlader München besøger vi Allianz Arena, som blev bygget færdigt i 2005 i forbindelse med, at Tyskland skulle afholde VM i fodbold. I dag er det stadion for de to fodboldklubber TSV 1860 og den anden, som de fleste danskere kender, FC Bayern. Vi får en guidet rundtur i arenaen, hvor vi får mulighed for at se omklædningsrummet, presserummet, players tunnel samt meget andet.

Resten af dagen til oplevelser på egen hånd.

Dag 6

Efter morgenmaden forlader vi München og kører nordpå. Undervejs besøger vi Ingolstadt, en pulsernede by ved Donau, der byder på en charmerende blanding af idyl og stemning. Sidst men ikke mindst i kraft af Audi Forum, som på spændende vis illustrerer emnet biler det er bestemt ikke kun for bilister.

Vi ankommer til vores hotel sidst på dagen og vi spiser fælles middag på hotellet.

Dag 7

Efter morgenmaden kører bussen retur til Danmark´

 

Posted in Busrejser, Kulturejser, Storbyer, Tyskland and tagged , , .