Spreewald – Hobbitland

Afrejse den 05. august
5 dages busrejse, pris fra kr. 4.195 ,-

Spreewald – Hobbitland

Spreewald syd for Berlin er et helt særligt mose- og flodlandskab med et net vandløb, skov og småøer. Husene har stråtag og er af træ. Alt ånder idyl. Man får en særlig fornemmelse af at være i nærheden af Hobbitrup og at Gandalf dukke op bag et træ. Det er ikke bare tyskere der bor her. Det er Tysklands mindretal, Sorberne, der har sit eget sprog og traditioner. De lokale kalder Spreewald for Europas landlige Venedig. Her finder vi bl.a. i alt 1.500 km vandveje og et utroligt dyre- og planteliv samt ynglepladser for både storken og den sjældne isfugl.


Mandag den 05. august
Efter opsamling kører vi ned gennem Jylland og undervejs vil rejselederen fortælle om de ting og områder, vi støder på inden ankomsten til Cottbus, som ligger ved floden Spree i udkanten af Spreewald. Vi indkvarteres og spiser fælles middag.


Tirsdag den 06. august
Vi starter dagen med en byrundtur i Cottbus, hvor vi ser nogle af de historiske mindesværmer, der præger byen. Vi kommer forbi slotskirken, den middelalderlige bymur og det 31 meter høje Spremberger Turm, som er byens vartegn. Efter vores byrundtur kører vi til Straupitz. Her ser vi Schinkelkirken, og besøger Hollændervindmøllen, der er Europas sidste producerende trevejs vindmølle. Der males korn, der presses olie og der er savmølle. Vi får en rundvisning, hvorefter vi kører tilbage til vores hotel.


Onsdag den 07. august
Dagens udflugt er til det store skovområde, Spreewald, som er noget ganske særligt. Her bor sorberne, som er efterkommere af slaviske stammer og den dag i dag står byens skilte på to sprog, tysk og sorbisk. Sorberne har deres egen kultur og gennem århundrede har de levet i de fugtige skove.

Vi kører til Lübbenau som også går under navnet ”Spreewalds hemmelige hovedstad”. Her tager vi på en dejlig sejltur på kanalerne i de specielle ”Kähns” og nyder den fred, som vi møder på vores sejltur på kanalerne gennem skovene. Herfra kan vi se sorberenes huse og gårde.

Der er frokost på egen hånd i den lille eventyragtige by, Lehde, hvor de mange øer kun er forbundet med gangbroer. Her vil der også være mulighed for en tur på frilandsmuseet og se, hvordan Spreewald-beboerne tidligere har levet, og opleve det lokale agurkemuseum. Spreewald er verdensberømt for sine syltede agurker, som fås i alle afskygninger. Turen går herefter tilbage til Cottbus, hvor der bliver tid til at se nærmere på byens seværdigheder inden fælles middag.


Torsdag den 08. august
Vi kører til lutherbyen Wittenberg, og det var her, Luther for over 500 år siden slog sine teser op på kirkedøren og lagde grunden til protestantismen. Kirken blev renoveret til Luther-jubilæet i 2017. Der bliver tid til at se byen og frokost inden vi fortsætter vores til vinbyen Jessen. Her vi finder Tysklands nordligste vinmarker og vi besøger en lokal vinbonde og smager på herlighederne inden afgang. Fælles middag.


Fredag den 09. august
Efter morgenmaden forlader vi Cottbus og kører nordpå. Efter pause med grænsen, ankommer vil vores hjembyer først på aftenen.

Posted in Busrejser, Inspiration, Kulturejser, Tyskland and tagged , , , .