Sofiero – Rhododendron-festival

fredag den 01. juni
Pris per person: kr. 825,-

 

På denne tur skal vi opleve den flotte blomsterpragt i den smukke slotspark Sofiero, som var den
danske Dronning Ingrids barndomshjem, og hendes families historie er tæt knyttet til det smukke
slot. Det ligger lige uden for Helsingborg og var Gustav Adolfs elskede sommerslot. Parken er
berømt for sine mange rhododendroner, der normalt står i fuldt flor fra midten af maj til midten af
juni og pryder parken.

Vi ankommer vi til slottet sidst på formiddagen, hvor vi skal opleve det pragtfulde blomsterflor.
Slotsparken, som består af mere end 10.000 rhododendronbuske og en smuk rosenhave, blev
rammen om Dronning Ingrids opvækst, og hun vendte gennem hele livet tilbage til Sofiero med sin
danske familie. Det tidligere kongeslot var et meget yndet udflugtsmål, der oprindelig blev bygget i
1864 som sommerresidens for den svenske kronprins-familie, men blev i 1905 hjem for den senere
Kong Gustav Adolf, Dronning Ingrids far. Slotsparken blev i 2010 kåret til Europas smukkeste park.

Sidst på eftermiddagen går turen tilbage via Helsingborg, hvorfra vi sejler over til Helsingør.

Husk pas og svenske kroner.

Posted in Endags-ture and tagged , , .