Orkidéfestial i Perus Amazonas

Afrejse den 24. oktober
13 dages flyrejse fra kr. 27.595,-

Orkidéfestial i Perus Amazonas

En rejse til en enestående orkidéfestival på grænsen til Amazonas. Flot udstilling af regnskovens smukkeste orkideer, samt oplevelsen i orkideernes naturlige miljø!

Perus køkken er unikt, og rejsen byder på lækkerier fra både kyst, jungle og højland. På rejsen skal vi også på ”Kulinarisk Safari”, som med gode lokale restauranter giver en indføring i gastronomien, herunder lette eksotiske smagsprøver; både på vådt og tørt, sundt og sødt.

Samtidig får vi mulighed for at komme ud til et af Perus skønneste, beskyttede junglereservater, hvor vi overnatter blandt dyrene og oplevelse den flotte solopgang. Vi besøger de lokale beboer, der gerne viser deres private områder frem, og vi ser, hvordan de dyrker kakao, kaffe og mango/papaya. En enestående naturoplevelse.

Dag 1: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark via Amsterdam og ankomst til Perus hovedstad Lima sidst på dagen. Herfra videre til Tarapoto, også kendt som ’Palmernes by’ i det nordlige Peru. Undervejs serveres flere måltider om bord på flyveren.

Dag 2: Tarapoto
Vi starter dagen med at besøge det lokale marked med de mange specialiteter og formiddagen slutter med et besøg på dyreforskingsstationen. Vi spiser fælles frokost på en udsigtsrestaurant og her Efter frokost kører vi ud i landskabet til et hyggeligt lille vandfald, hvor der bliver mulighed for en svømmetur.

Dag 3: Moyobamba

Efter morgenmaden kører vi til Moyobamba og undervejs besøger vi et særligt samfund af Inkaefterkommere. Vi går med guiden gennem et naturskønt vandfalds- og udsigtsområde. Herfra går turen videre til Moyobamba og ved ankomst spiser vi en lokal frokost. Her efter frokost skal vi opleve byen og vi besøger Indianer-ambassaden, en kaffeproducent samt et udsigtspunkt over floden.

Dag 4 Jungle-orkidéer

Vi starter dagen med at besøge de varme, naturlige kilder og der er mulighed for massage og afslapning. Til frokost skal vi smage en traditionel peruviansk grillkylling.

Efter frokost sejler vi ud til en af Perus skønnes og beskyttede øko-resort. Vi tager på udflugt i jungleorkidéernes naturlige miljø, hvor der også dyrkes kakao, kaffe, mango og papaya. Vi overnatter under primitive, men hyggelige forhold. Her oplever vi aftenstemning med bål, hængekøjer og historie fra de lokale. Vi spiser med de lokale, men da menuen er begrænset, har vi pakket en ekstra picnic-kurv til vores ophold.

 Dag 5: Jungleorkidéernes naturlige miljø

Ved solopgang er der afgang, og vi padler ned af den smalle flod i udhulede træstammer og kigger efter vilde orkidéer. Der hænger træer ind over floden, så den dækkes helt og hvis vi er heldige, kan vi se aber og eksotiske jungledyr jage i trætoppene over os.

Vi får mulighed for at høre de lokale beboere tale med turene – såkaldt tale ’dyrenes sprog’ og sidst på formiddagen er vi tilbage til Moyobamba til en god frokost.

Eftermiddagen står i Orkidéen navn og vi starter med at besøg den lokale Orkidéfestival og ser en imponerende udstilling af junglens smukkeste planter.

Dag 6: Orkidéfestival

Om formiddagen ser vi endnu engang Orkidéfestivallen samt det lokale folklore. Vi ser det særegent karneval med inspiration fra både historien og de omkringliggende junglesamfund. Og vi slutter med et besøg i byens orkidéhus.

Efter frokost tager vi til byens botaniske have og ser det noget specielle Ayahuasca-træ og dagen slutter med tur rund i byen, hvor vi oplever en rigtig aftenstemning.

Dag 7: Moyobamba

Dagen er til oplevelser på egen hånd i byen, som var den første by grundlagt af spanierne i Junglen i Peru og som ligger i den smukke dal Alto Mayo. Foruden at være kendt som Orkidérnes by pga klimaet, er den også kendt for sine vilde fugle, natur og skikke og de varme, naturlige kilder. Fælles middag på byens bedste restaurant.

Dag 8: Orkidé-producent

Om formiddagen tager vi på et spændende besøg hos den lokale orkidé-producent, som viser os stolt sine orkidéer.

Om eftermiddagen skal vi opleve den lokale befolkning og deres unikke gæstfrihed på vores besøg hos en fattig familie. Vi bliver modtaget med ægte sydamerikansk varme og charme. Og vi skal høre om en dansk NGO, der hjælper med sundhed og uddannelse i området og der bliver mulighed for at besøge en lokal engelsk skole.

Dag 9: Moyobamba

Vi starter dagen med en sejltur på Rio Mayo-floden. Herefter forlader vi Moyobamba og ankommer til Tarapoto midt på dagen, hvor vi spiser frokost.

Efter middagen tager vi med rejselederen på ’Tarapoto by Night’ for at nyde den gode aftenstemning i byen.

 Dag 10: Tarapoto

Formiddagen er til oplevelser på egen hånd og der er mulighed for de sidste indkøb eller besøg det lokale marked med specialiteterne fra området.

Vi slutter dagen med en kulinarisk middag på en lokal restaurant i byen.

 Dag 11: Lima

Vi ankommer til Perus hovedstad Lima, og efter check-in på hotellet, spiser vi en typisk peruviansk frokost.

Om eftermiddagen tager vi på byrundtur i Limas gamle bydel, som er under UNESCO’s verdenskulturarv p.g.a. de velbevarede bygninger i kolonistil. Vi ser også pladsen Plaza de Armas, som huser præsidenten og rådhuset samt den smukke katedral.

Dag 12: Lima

Formiddagen i Lima er på egen hånd og rejselederen fortæller gerne om mulighederne.

Sidst på eftermiddagen kører vi til lufthavnen hvorfra vi flyver mod Danmark.

Dag 13: Kastrup

Ankomst til Kastrup sidst på eftermiddagen med bagagen fuld af oplevelser og måske også et par rigtige god indkøb.

Posted in Flyrejser, Kulturejser, Nyheder, Oversøiske rejser and tagged , , , .