Nice og Monaco

Afrejse den 21. oktober
4 dages flyrejse - Pris fra kr. 4.995 ,-

Nice og Monaco – kunst og kultur

Gennem tiderne har Provence’ klare lys og fantastiske natur tiltrukket kunstnere fra hele verden. Van Gogh malede nogle af sine bedste billeder, mens han boede i Arles. Picasso havde i en periode sit atelier i Antibes, og danske malere som Lundstrøm og Salto lod sig inspirere af middelhavslyset til at male nogle af deres bedste arbejder.

Med udgangspunkt fra Nice skal vi besøge nogle af de steder, som tidligere var rammen om disse kunstneriske udfoldelser i verdensklasse, ligesom vi vil opleve nogle af områdets særprægede byer og markeder såsom Antibes og Monaco. Men Nice har også andet at byde op, for her finder vi både cafeer, restauranter og spændende forretninger, og i de gamle smalle gader vil vi mærke den sande Middelhavskultur.

Dag 1
Ankomst til Nice lufthavn omkring frokost og vi starter allerede turens første udflugt med at køre til Antibes, Rivieraens tredjestørste by. Vi besøger det livlige provencalske marked i den gamle bydel, tager på en lille byrundtur og slutter med en dejlig provencalsk frokost i byen.

Inden vi forlader byen, vil der blive tid til at besøge borgen Château Grimaldi, hvor Picasso i en periode havde sit atelier.

Herefter kører vi til vores centralt beliggende hotel i Nice. Efter indkvartering bliver der mulighed for at udforske byen inden fælles middag.

Dag 2
Efter morgenmaden besøger vi det lokale marked, hvor omegnens bønder selv sælger friske og fristende grønsager og frugter. Vi ser også det lokale blomstermarked og går på opdagelse i byens små gader, hvor maleriske småbutikker ligger dør om dør med moderne kunstgallerier. Frokost og resten af dagen er til oplevelser på egen hånd.

Dag 3
Dagens udflugt går til Monaco, lilleputstaten på omkring 2 km2, hvor turister og andre på gennemfart ikke skal passere synlige grænsebomme, men hvor adgangsbilletten til et fast ophold kræver indtægter i multimillionærklassen. Efter frokost på egen hånd kører vi ad Moyenne-Corniche til ørnereden Éze Village, hvis beliggenhed er så fantastisk, at turister strømmer til for at betragte fænomenet. Byen ligger 400 m over havets overflade og en del af husene er opført på et klippefremspring. Der kan være trængsel af mennesker i trappegaderne, og man kan få indtryk af, at der er tale om filmkulisser. På trods af alle de plager, der gennem årene har ramt byen, har Éze alligevel formået at overleve.

Dag 4
Formiddagen er til oplevelser på egen hånd og først på eftermiddagen køer vil til  lufthavnen, hvorfra flyet letter mod Danmark.

 

Posted in Flyrejser, Frankrig, Kulturejser and tagged , , , , , .