Minikrydstogt Stockholm og Tallinn

Mandag den 06. august
4 dages bus/skibsrejse - pris fra kr. 3.895,-

Minikrydstogt Stockholm og Tallinn
På dette minikrydstogt vil du opleve hovedstæderne Stockholm og Tallinn. Her finder du nogle skønne storbyoplevelser om sommeren med de lyse nætter, som bliver længere mod nord og solens stråler, som varmer dig om dagen.

Vi tager på byrundtur i Stockholm, byen som breder sig over 14 øer i skærgården og som af mange kaldes for Nordens Venedig. Vi bruger en dag i det historiske Tallinn, Danskerbyen, hvor Dannebrog faldt ifølge sagnet dalede ned fra himlen i 1219. En del af landet hørte under den danske krone til langt op i middelalderen.
Ellers vil vi bruge tiden om bord på en slentretur på dækket, nyde udsigten over havet og de smukke skærgårde i Sverige, de dejlige middage samt oplevelsen af ferie.

Dag 1
Meget tidlig afgang med bus og vi kører over Helsingør–Helsingborg. Med passende pauser undervejs kører vi mod Jönköping, langs søen Vätteren og forbi Linköping. Turen fortsætter op gennem Sverige med passende pauser undervejs og vi ankommer til Stockholm sidst på dagen.
Efter indkvartering vil der blive lidt tid til afslapning inden fælles middag.

Dag 2
På dagens udflugt skal vi se Stockholm, inden vi begiver os ned til skibet. Vi starter med en byrundtur og passerer bl.a. Stadshuset, Sergels Torv samt koncerthuset. Herfra går turen til Oluf Palme Gatan og en tur til Djurgården, hvor der bliver mulighed for et besøg på Vasa Museet. Her finder vi det eneste bevarede skib i verden fra det 17. århundrede.
Efter opholdet ved museet kører vi til Gamla Stan og Stockholms slot, residens for kongefamilien. Herfra er der tid på egen hånd, inden vi samles igen og kører til færgeterminalen. Efter uddeling af kahytter, vil der være tid til afslapning inden fælles middag.

Dag 3
Efter en nats sejlads ankommer vi til Tallinn, Estlands hovedstad. Vi starter med byrundtur i den gamle bydel, hvor vi bl.a. skal se den stemningsfulde rådhusplads og forbi Helligåndskirken. Vi går en tur ind i den russisk ortodokse Alexander Nevski domkirke for at se de pragtfulde glasmosaikker og ikoner. Bag den fantastisk flotte kirke ligger Den Danske Konge Have, hvor Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen som et tegn fra Gud til danskerne under slaget om Tallinn i 1219. Fra den næsten intakte bymur får vi en fantastisk udsigt over hustagene i nedre del af byen fra udsigtsterrassen. Herfra kan vi se Skt. Olai kirken, som var den højeste bygning i verden i 15. og 16. århundrede.
Fri frokost og eftermiddag til at se nogle af de små, hyggelige butikker i kvarteret, inden vi går ombord på skibet. Sidst på eftermiddagen forlader vi Tallinn og sejler igen mod Stockholm.

Dag 4
Efter morgenmad på skibet ankommer vi til Stockholm ca. kl. 10.00. Herfra begynder hjemturen og undervejs kører vi gennem det smukke Sverige med passende pauser undervejs bl.a. til frokost. Ankomst først på aftenen.

Posted in Busrejser, Inspiration, Krydstogter, Sverige and tagged , , , .