Mandø – Vadehavets Perle

Torsdag den 24. august Pris per person kr. 695,- Mandø - Vadehavets Perle Vi tager til en af Danmarks skønne øer, Mandø, som oftest betegnes som en af Danmarks fredeligste, og med sine kun ca. 30 indbyggere samt et tidevand der afskærer øen fra omverdenen, adskiller øen sig unægtelig en del fra vore andre danske øer. I Vester Vedsted, ca. 10 km fra Ribe, stopper bussen ved Vadehavscentret, hvor vi stiger på Mandø Traktor-bus (traktor med lukket passagervogn). Køreturen varer ca. 45 min. gennem Danmarks største nationalpark. På turen gennem Vadehavet kan du betragte det spændende fugleliv, som får besøg hvert forår og efterår af ca. 10 millioner vadefuglearter, som er på træk. Vel ankommet, skal vi spise frokost på Mandø kro, hvor der bliver serveret en 2-retters menu. Desuden skal vi med vores lokalguide på en gåtur, hvor vi bl.a. ser kirken og hører om stormfloder, tidevand samt om livet på øen. Efter en lille times rundtur gør vi et kort ophold, før der køres tilbage til Vester Vedsted, hvor bussen venter og kører tilbage til Fyn.
Posted in Endags-ture, Populære and tagged , .