Julemarked Lübeck

Mandag den 04. december
Pris pr. person: kr. 498,-

 

Julemarked i Lübeck

Oplev det berømte julemarked i Lübeck, som breder sig ud over det meste af byen. Byens torv er i julemåneden forvandlet til et stort julemarked med småborde fyldt med alskens julerier. Dagen i Lübeck er med oplevelser på egen hånd, hvad enten man vil gå på julemarkedet, se byens smukke vartegn, Marie-kirken eller måske Holsten Tor, der vel nok er Tysklands mest berømte byport.  Hansestaden Lübeck indbyder til kulturelle juleoplevelser i denne by, der er UNESCO-verdensarv. Sindet stemmes til eftertanke i de fem teglstenskirker, i den historiske gamle by.

Du kan opleve hele syv julemarkeder feststemning: det historiske julemarked ved foden af Marienkirche, famile-julemarkedet ved Obertrave-floden, de to kunsthåndværkermarkeder i Heiligen-Geist-Hospital og i St. Petri samt julemarkederne på Rathausmarkt og i Breite Straße. Jule-eventyrskoven (Weihnachtsmärchenwald) ved Marienkirche er absolut et besøg værd.

Nyd for eksempel smagen af brændte mandler og varm hænderne med et krus Glühwein eller besøg cafeen Niederegger med sin berømte Lübecker-marcipan. Der bliver tre timer på egen hånd til de mange juleoplevelser inden vi kører mod Danmark. Efter stop ved grænsen ankommer vi først på aftenen.

Posted in Endags-ture, Populære.