Julemarked i Rostock

Afrejse den 02. december
3 dages busrejse - Pris fra kr. 2.595,-

Julemarked i Rostock

Vi vil opleve Østersøens smukkeste julemarked, når vi tager til hansestaden Rostock, der bliver forvandlet til et juleeventyr. Byen med det historiske centrum afholder et at de absolut flotteste og største julemarkeder i Nordtyskland, hvor boderne bugner, og luften fyldes af velduftende bagværk. Rostocks velbevarede middelalderhuse og kirker vidner om byens storhedstid i det gamle Hansa forbund. Turen byder også på et besøg i Wismar, hvor vi finder den historiske markedsplads indrammet af det smukt belyste rådhus, af vandkunsten og de ærværdige gavlhuse.

Dag 1
Efter opsamling starter vi starter dagen med at besøge julemarkedet i Wismar, som findes på den historiske markedsplads. Julemarkedet i Wismar er ikke særlig stort, men hyggeligt og intimt. Den historiske markedsplads bliver til et juleparadis, indrammet af det smukt belyste rådhus, af vandkunsten og de ærværdige gavlhuse. Vi kommer i god julestemning i smukke omgivelser inden vi fortsætter til Rostock, hvor vi indkvarteres på vores centralt beliggende hotel. Fælles middag.

Dag 2
Efter en dejlig morgenbuffet forlader vi hotellet og begiver os ud i byen for at opleve Nordtysklands største julemarked, som selveste julemanden åbner hvert år. Markedet strækker sig mellem Neuer Markt, Kröpeliner Tor og byens havn, og vi ser det på en byrundtur til fods. Der findes mere end 300 boder på Neuer Marks og der bliver god tid på egen hånd til at nyde de flotte boder, forlystelser, scener med skuespil, kunsthåndværk og gode indkøbsmuligheder. Fælles middag.

Dag 3
Om formiddagen er der tid til afslapning inden vi forlader Rostock. Vi kører til Nordtysklands største outlet shoppingscenter, der udbyder et væld af designerbutikker. Designer Outlet Neumünster indeholder mere end 120 luksus, designer og livsstilsmærker som Boss, Adidas, Gucci, Michael Kors, Nike og mange flere. Her er en hel ’by’ med designmærker, både til ham, hende, børnene og hjemmet. Sidst på eftermiddagen er der afgang fra Designer Outlet mod grænsen, hvor vi holder en kort pause inden vi ankommer til vores hjembyer.

Posted in Busrejser, Julerejser, Tyskland and tagged , , , , , , , , .