Jul i Den Gamle By

Tirsdag den 5. december
Pris per person kr. 625,-

Jul i Den Gamle By

Oplev julen i den Gamle by i Århus, som danskerne har fejret den i århundreder. Her findes juleudstillinger for børn og voksne, historiske butikker og julemarked. Julen i Den Gamle By er en skildring af julens historie og den måde, vi har fejret julen på. Her opleves, hvordan julen har set ud de seneste 400 år i over 35 julepyntede historiske huse.

Fra julebordet hos den rige købmand i 1625 over klunketidens overpyntede juletræ i 1895 og til 1970'ernes lanterner og plastikguirlander i gadebilledet. De tidligste syv tableauer findes i Borgmestergården. Lige fra Renæssancen, hvor julen ikke så ud af så meget, til 1850, hvor julen lignede Peter Fabers jul i Højt fra træets grønne top.

Der er forskellige juleudstillinger om julen i Danmark gennem tiden, og i købmandsgården kan man opleve Peters Jul, som den tog sig ud for ca. 150 år siden.

Vi får en guidet tur i ’Den gamle By’, hvor vi får fortalt julens historie gennem de forskellige julesmykkede stuer, hver repræsenterende sin tidsperiode.

Posted in Endags-ture, Populære and tagged , , , .