Flodkrydstogt på Seinen

Afrejse den 02. juni 2019

5 dages skibsrejse - Pris fra  kr. 8.995

Flodkrydstogt på Seinen flodkrydstogt

Dette spændende flodkrydstogt er det perfekte valg, hvis du er til fransk landsbystemning, spændende historie og god mad undervejs. Vi begynder rejsen med at opleve de spændende seværdigheder i byerne by, Paris, inden vi stiger ombord på flodskibet. Herfra fører Seinen os hele vejen op gennem Normandiets charmerende, frugtbare landskaber, hvor vi undervejs skal besøge Monet’s have, historiske Rouen, blomsterkysten, og det maleriske Honfleur inden vi sejler tilbage til Paris.

Dag 1
Med afgang fra Billund/Kastrup tidlig om morgenen, ankommer vi til Paris først på formiddagen. Vi starter dagen med at køre en kort byrundtur, hvor vi ser mange af de kendte seværdigheder som Concordepladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue og Champs-Elysées.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores skib MS Botticelli, hvor vi bliver indkvarteret i vores kabiner. Sejladsen starter med en panoramasejltur på Seinen i det smukt aftenbelyste Paris, hvor vi skal opleve Eiffeltårnet, Grand Palais, Orangeriet, Louvre og Nôtre Damekatedralen - en uforglemmelig sejltur, hvor Paris præsenterer sig på smukkeste vis.

 Dag 2
Tidligt om morgenen sejler vi fra Paris og vi nyder formiddagens sejlads fra skibets soldæk og ser det fantastiske landskab og de små byer, der ligger ned til Seinen. Vi passerer gennem flere forskellige sluser, og efter en god frokost ombord ankommer vi til Les Andelys. Her er der mulighed for at tage en gåtur op til ruinerne af Château Gaillard, som blev bygget af Richard 1, bedre kendt som Richard Løvehjerte. Retur til skibet, og vi hygger os med middagen ombord mens skibet sejler mod Honfleur.

 Dag 3
Vi ankommer til Honfleur og vi nyder en af Frankrigs mest charmerende, livlige og maleriske havnebyer. Vi går en byrundtur og oplever den gamle havn med bygninger og pakhuse til oplagring af salt. Kajen i Honfleur har altid været tilholdssted for kunstmalere. Vi ser den store, gamle trækirke St. Cathrinekirken, og er tilbage på skibet inden afgang.

Dag 4
Vi ankomme til Rouen, som vi vil se til fods. Vi ser den prægtige Nôtre Dame-katedral, torvet, hvor Jeanne d’Arc blev brændt, og en af verdens ældste gågader, Rue du Gros Horloge, gaden med det store ur. Efter en god frokost ombord nyder vi eftermiddagens sejlads mod Paris. Når vi nærmer os byen, kan vi se den nye bydel La Défence med Den store Triumfbue fra 1989, som er tegnet af den danske arkitekt Otto von Spreckelsen. Om aftenen er vi inviteret til kaptajnens gallamiddag, som serveres, mens skibet stille sejler mod Paris.

Dag 5
Krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Seinen er omme. Vi tager afsked med skibet og begynder hjemtur. Vi ser Paris en sidste gang inden vi kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver til Danmark.

Posted in Busrejser, Frankrig, Krydstogter, Nyheder and tagged , , , .