Fejø fascinerer

Tirsdag den 11. august
Pris pr. person: kr. 778,-

Fejø fascinerer

Vi tager på en spændende udflugt, hvor vi besøger den lille sydhavsø Fejø. Vi ankommer til Kragenæs, hvorfra vi sejler til Fejø. Sejlturen tager 15 min og ved ankomsten møder vi vores lokalguide, der tager os med rundt på øen. Fejø er med sine 1.600 hektar og omkring 500 indbyggere den største af øerne i Smålandsfarvandet.

Vores lokalguide fortæller om livet på øen krydret med små fortællinger og vi ser øens kirke, der ligger smukt ved vandet og er bygget tilbage i 1200-tallet. I den ene af øens to byer ligger Fejø Mølle, som vi også skal lægge vejen forbi. Den er nyrestaureret og kører stadig ved specielle lejligheder.

Efter fælles frokost fortsætter vi turen rundt og besøger den ’Helbredende Have’. Her hører vi om de mange planters medicinske virkning og hvad der fremmer sundheden. Vi får smagsprøver og inspiration til at bruge urterne i hverdagen. Alle sanser kommer i spil - se, duft, føl og smag på planterne. Nyd freden og roen, mærk stilheden på øen.

Posted in Danmark, Endags-ture, Inspiration and tagged , , , , , , , , , , , .