Berlin – 30-året for murens fald

Afrejse den 07. november
4 dages busrejse - pris fra kr. 2.895,-

Berlin – 30 året for murens fald

Berlinermurens fald – det husker vi. På denne rejse til Berlin kan du være med til at opleve markeringen af 30 års dagen den 09. november, hvor der overalt i Tysklands hovedstad, endnu engang vil blive festet for en af de mest markante historiske dage i nyere tid.

Du vil opleve stemningen i verdensbyen Berlin. Her syder Unter den Linden, Brandenburger Tor, Potsdamer Platz og Kurfürstendamm af den hektiske aktivitet, som kun en verdensmetropol kan byde på.

Her ånder verdenshistorien med masser af fortællinger i byens arkitektur fra en lang og omskiftelig fortid. I dag er Tysklands hovedstad igen et sandt kulturmekka, hvor det ene spændende tilbud står i kø efter det andet. Berlin er kontrasternes by, hvor nyt og gammelt konstant kolliderer i spændende nuancer.

Romantiske Berlin, historiske Berlin, kulturelle Berlin, moderne Berlin. Ja, Berlin har det hele.

Dag 1
Efter opsamling kører vi over grænsen og ankommer til Berlin midt på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores centralt beliggende hotel og herefter bliver det til tid til afslapning inden fælles middag.

Dag 2
Efter morgenmaden starter vi dagen med en tur med en særlig udflugt i DDR’s tegn. Vi lægger ud med at besøge en tidligere pragtgade fra DDR-tiden. Vi kører til Bösebrücke i Bornholmer Strasse, hvor de første østberlinere gik over grænsen til Vestberlin om aftenen d. 9. november 1989. STASI-officeren, som havde kommandoen på broen denne aften, havde ingen instrukser fået angående østtyskernes rejsefrihed. Heldigvis valgte han at åbne grænsebommen i stedet for at skyde på menneskemængden. Vi besøger mindestedet for Berlinmuren i Bernauer Strasse.

Vi stopper ved East Side Gallery, der er den længst bevarede del af Berlinermuren. Mere end 100 kunstnere har dekoreret muren og skabet verdens længste udendørs galleri.

Vi besøger den sovjetiske krigskirkegård, hvor symbolske monumenter fortæller den historie, som Stalin ønskede at vise, men hvordan tingene reelt så ud, ser vi på en rundvisning i det tidligere Stasifængsel i Hohenschönhausen. Om aftenen byder vi på en aftentur "ud i det blå" og oplever den oplyste by.

Dag 3
På en spændende byrundtur hører vi om nyt og gammelt og får et godt overblik over byens mange seværdigheder og dramatiske historie. Vi oplever den gamle pragtgade Unter den Linden. Vi passerer den tidligere grænseovergang, Checkpoint Charlie. Og vi ser, hvordan fremtidens arkitektur har rejst sig i det gamle ingenmandsland ved Potsdamer Platz. Efter en stille stund ved Holocaustmindesmærket går vi tur gennem Brandenburger Tor. Byporten er kendt i hele verden som symbol på Berlins deling. Her har flere amerikanske præsidenter holdt tale. Vi går gennem Holocaust-mindesmærket fra 2005 som består af 2.711 betonsten, der symboliserer de 6 mio. jøder, der blev myrdet i Europa under 2. verdenskrig. Vi besøger også stedet, hvor Hitlers førerbunker lå. Her sluttede 2. verdenskrig med fundet af Hitlers forkullede lig. Hitlers sidste uger i førerbunkeren er filmatiseret i "Der Untergang" fra 2004. Herefter er der tid til oplevelser på egen hånd. Besøg det berømte fjernsynstårn på Alexanderplatz, se den smukke domkirke og nyd udsigten over Berlin fra tårnet eller tag en spadseretur på den smukke gamle gade Unter den Linden. Om aftenen spiser vi en treretters menu på den hyggelige restaurant Zur Nolle i Østberlin.

Dag 4
Efter morgenmaden forlader vi Berlin. Sen ankomst til Danmark.

Posted in Busrejser, Tyskland and tagged , , .