Anderledes København

Afrejse den 20. november
3 dages busrejse - Pris fra kr. 2.495,-

Anderledes København

På vores novemberrejse til København tager vi forskud på julemåneden med nogle fantastiske oplevelser og historier. Vi starter turen med et besøg hos den kendte danske designer Bjørn Wiinblad og hans værksted. Turen byder også på et julebesøg i Korsbæk, hvor vi rigtig kommer i julestemning, når vi bringes tilbage til Lise Nørgaards elskede klassiker, Matador. Samtidig skal vi opleve det julepyntede Tivoli og se de mange hyggelige juleboder, berømte julemarkeder, som breder sig ud over det meste af haven.

Dag 1
Vi tager færgen fra Rønne om morgen og efter ankomst til Ystad kører vi til Lyngby. Her er chancen for at besøger Bjørn Wiinblads hjem, og hans hjem kaldes Det Blå Hus, som har stået urørt efter hans død i 2006. Det har været Bjørn Wiinblads eget ønske, at hans hjem skulle være et åbent kunstnerhjem og levende værksted for keramikere. Huset indeholder det mest fantastiske interiør bestående af en stor og alsidig kunstsamling og vidner om en folkekær multikunstner, der på sin egen finurlige måde ønskede at gøre folk glade. Vi får her mulighed for at komme tæt på kunstneren og livsnyderen på vores rundtur i hans hjem og værksted.

Efter rundturen spiser vi en lækker frokost og herefter kører vi til København, hvor vi indkvarteres på vores hotel. Der bliver tid til afslapning inden vi kører til Tivoli, hvor der overalt er en helt fantastisk julestemning og vi møder måske julemanden, der hygger om havens gæster. Der er mange muligheder for underholdning i parken eller ”shopping” i denne skønne gamle forlystelsespark, hvor man kan gå på opdagelse i de mange flotte boder, prøve forlystelser, se nisserne forberede sig til juleaften i Nissekøbing og opleve Tivolis forrygende Nisseband på Påfugle scenen. Stadeholderne har alle arbejdet hårdt for, at deres boder er så smukt og festligt pyntede som muligt. Middag på egen hånd i Tivoli. Fælles afgang til vores hotel.

Dag 2
Efter morgenmaden kører vi til Danmarks ældste forlystelsespark Bakken, som er pyntet op til jul og den smukke dyrehave er blevet forvandlet til et magisk vinterland. Her finder vi boder med lækre fristelser i skønne omgivelser. Der er julestemning for alle pengene, når Pjerrot tryller foran sit hus og julemanden hilser på store og små.

Ved ankomsten vises vi rundt i Korsbæk – hører om julen fra den tid og slutter med et dejlig glas julegløgg mens vi oplever Matadors univers med en skøn julefest, hvor mad, drikke og nostalgiske omgivelser får os i Julestemning. Masser af julelys, duften af friskbagte småkager og julegodter samt et smukt pyntet juletræ i Algade danner rammen om et juleeventyr.

På Postgården, som er smukt pyntet op i anledningen af højtiden, nyder vi en dejlig julefrokost med alt, hvad der hører julen til og selvfølgelig også ris à la mande. Mon ikke overtjener Olsen vil være til stede i restauranten og tage god imod alle indbyggerne fra Korsbæk? Vi er budt indenfor og duften i restaurationen vidner om, at her serveres klassisk julemad.

Efter frokosten bliver der tid til at gå på opdagelse på egen hånd blandt Bakkens julemarked, som er placeret rundt i gader og stræder. Der er pyntet op med julelys, gran og julepynt, der nok skal få os i en magisk julestemning.

Efter dagens mange oplevelser kører vi over Øresundsbroen til Ystad, hvorfra vi tager færgen retur til Bornholm.

Posted in Busrejser, Danmark and tagged , , , .