Andalusien

Afrejse den 20. maj
8 dages flyrejse - Pris fra  kr. 8.195,-

Andalusien – unikke kulturoplevelser

Bienvenido - velkommen til et ægte spansk eventyr! ​Spanien er muligvis en turistmagnet, men landet er også et af Europas mest betydningsfulde kulturlande med en rig og fascinerende historie. Andalusien udgør en broget mosaik med bidrag fra grækere, fønikere, romere, gotere, maurere og sigøjnere, der alle har påvirket den lokale, spanske kultur.

Andalusien har det hele. Her ligger idylliske hvidkalkede landsbyer strøet ud over det billedskønne landskab, her venter kulturrige storbyer, velsmagende vine og et skønt sydspansk køkken. På denne spændende rundrejse oplever vi ældgamle traditioner, afvekslende skønhed samt besøg ved nogle af Spaniens største seværdigheder, farverige sigøjnere.

Synet af de mange appelsintræer i gadebilledet er et charmerende træk i mange af Andalusiens maleriske byer. At sætte sig til rette i appelsintræernes skygge med tapas og måske et glas friskpresset appelsinjuice er en herlig sydspansk oplevelse!

Dag 1
Vi flyver fra Billund først på aftenen til Málaga, hvor vi lander sent efter et par timer. Herfra kører til vores centralt beliggende hotel, hvor vi indkvarteres.

Dag 2
Dagen går med at bese Málaga og vi tager på en rundtur med vores rejseleder, hvor der bl.a. er mulighed for at besøge den botaniske have ’La Conseption’, det lokale marked ’Mercadillo Gerneralistea’ og Gibralfaro Borgen, Málagas vartegn. Fælles middag.

Dag 3
Efter morgenmaden forlader vi byen og kører til Granada. Vi besøger Alhambra Palace med sin imponerende udsigt over de sneklædte bjerge og den grønne olivenlund i horisonten. Alhambra er et af de smukkeste arabiske paladser i den vestlige verden, der består af tre paladser - Nazari, Royal Residence & Carlos den 5. - den fascinerende Generalife Have og endelig Alcazaba fæstningen. På vores rundtur ser vi den gamle by med sin renæssance katedralen, det kongelige Kapel og gravstene på de katolske konger. Herefter vil der blive tid på egen hånd.

Efter frokost på egen hånd vil vi tage på tur gennem den autentiske Albaicin, et kendt område for sine imponerende udsigt ud over Alhambra og dets karakteristiske huse og "Carmenes" villaer og vores tur slutter ved det fascinerende sigøjner kvarter Sacramonte som er navngivet af det nærliggende kloster. Beliggende magisk uden for den gamle bydel med udsigt over Alhambra Palace og Albaizin kvartaler. Fælles middag i Malaga.

Dag 4
Vi forlader vores hotel og kører sydpå til Gibraltar, der de sidste 300 år har været på britiske hænder. Opholdet er på egen hånd og der er mulighed for at gå tur på den livlige Main Street, hvor der findes mange kendte engelske forretning. Gibraltar er et toldfrit område og der er mulighed for nogle gode køb.

Herfra fortsætter vi til Tarifa, den yderste, forblæste klippe, Europas sydligste fastland kun 14 km fra Afrika. Efter et kort stop kører vi til den charmerende havneby Cadiz, den vestlige del af Andalusien. Vi går en tur med vores rejseleder langs havnen og rundt i byen og ser de mange pastelfarvede huse. Fælles middag.

Dag 5
Nord for Cádiz besøger vi Jerez, sherryens by. Her findes mange engelske vinhandlere, og vi støder på bodegaer som Sandeman og Pedro Domecq, hvor sherryen bliver lagret på store egetræsfade i mørke kældre. Vi besøger en af sherry-handlerne inden turen fortsætter til Sevilla.

Ved ankomsten til Sevillas starter vi med det anderledes besøg, nemlig tyrefægterarenaen, som betegnes som en af de smukkeste i verden. Flere af Spaniens byer har afskaffet tyrefægtning, men i Sevilla fortsætter traditionen med fuldt hus hver søndag i hele sæsonen. Vi besøger arenaen og hører om traditionen inden vi ankommer til vores hotel.

Dag 6
På en rundtur i Sevilla går vi gennem romantiske gader med fornemme palæer og huser, der vidner om de spanske købmænds velstand. Fra Columbus nye verden kom der mange rigdomme Sevilla, der i en periode var verdens rigeste by. Det vil vi opleve på vores rundtur og vi ser verdens tredjestørste kirke, den fantastiske Santa Maria de la Sede, hvor Columbus hviler i en meget smuk grav. Vores rundtur byder også på maleriske gyder, hyggelige pladser med duftende appelsintræer.

Eftermiddagen til oplevelser på egen hånd inden fælles middag.

Dag 7
På dagens udflugt kører vi til Córdoba, hovedstad i maurernes Andalusien. Her finder vi en af datidens største moskeer som er blandt et af middelalderens mest imponerende bygningsværk. Vi skal opleve byen til fods, og vi begynder i det historiske centrum, som er utrolig godt bevaret med bl.a. gaderne, som maurerne i sin tid designede.

Der vil blive tid på egen hånd inden vi kører sydpå ti Montilla, som ligger blandt mange vinmarker, olivenlunde og århundrede af historie. Vi går gennem byens historiske centrum, ser nogle af de mange paladser og hvide huse. Inden vi forlader byen, besøger vi en af områdets mange vingårde og smager på herlighederne.

Dag 8
Efter morgenmaden kører vi mod Málaga, hvorfra flyet letter først på eftermiddagen.

Posted in Flyrejser, Kulturejser, Spanien and tagged , , , , , .