Alsace – rundrejse i grænselandet

Afrejse den 14. maj
6 dages busrejse - pris fra kr. 4.195,-

 

Gennem sin turbulente historie under skiftende fransk og tysk overherredømme har Alsace med tiden fremstillet en speciel kultur, der på smukkeste vis forener franskmændenes passion for detaljen og den gode råvare med tyskernes forkærlighed for gedigent håndværk. Resultatet er bl.a. egnens gode, krydrede hvidvin, en charmerende arkitektur og et køkken, der kombinerer franske, letpiskede indfald med tysk, velhængt eftertanke. Derudover er Alsace et venligt landskab, hvis typiske kendetegn er blødt kurvede bjerge, dækket af vinmarker, og floder, der krydser ud og ind mellem små landsbyer, større byer og befærdede veje.

Dag 1
Efter endt opsamling forlader vi Danmark i bus. Med passende pauser undervejs ankommer vi til vores overnatningshotel i Midttyskland, hvor vi spiser middag og overnatter.

Dag 2
Efter morgenmad sætter vi kurs mod Alsace og ankommer vi starter vores rejse i Alsace med at besøge Strasbourg. Vi ser byens fantastiske domkirke (entré ikke inkluderet), der ganske uventet tårner sig op for den besøgende. Vi ser kirkens astronomiske ur og de fantastiske glasmosaikker. Derefter spadserer vi en tur i byens charmerede kvarterer, hvor især »Petite France« med de smukke bindingsværkshuse er en spændende oplevelse.

Sidst på eftermiddagen til vores hotel »Les Bruyères« i den lille by Orbey tæt ved Colmar. Efter indkvartering spiser vi middag på hotellet.

Dag 3
Vi starter dagen med at kører til Mont St. Odile, opkaldt efter St. Odile, »Lysets datter« – et sagn om klostrets grundlæggelse i det 7. årh. Vi nyder den fantastiske udsigt i knap 700 meters højde.

Herefter kører vi på vinruten og med stop i nogle af de så hyggelige byer med mulighed for besøg i små pittoreske landsbyer, hvor vi får mulighed for at nyde en kop kaffe på en af de mange terrasser. Vi slutter dagen med et besøg på en af de mange vinproducenter, der findes på vinvejen og vi smager på herlighederne.

Dag 4
Vinruten er et »must«, især om sommeren, hvor vinstokkene er fyldt med store klaser af vindruer, som er ved at modne til vinhøsten. Vi gør holdt i Riquewihr, en smuk middelalderby på ruten. Det er en velbevaret by med fæstningsværker fra det 13. og 14. århundrede samt tyvenes tårn med torturkammer. Efter en opdagelse i byen på egen hånd går turen videre til Ribeauvillé, som også er blandt de charmerende vinbyer.

Dag 5
Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører gennem det frodige Alsace, og gør stop ved en af de mange lokale produktionsværksteder inden vi kører ind i Tyskland og videre til vores hotel i Midttyskland.

Dag 6
Vi fortsætter nordpå og når Danmark sidst på eftermiddagen.

Posted in Busrejser, Frankrig, Inspiration, Kulturejser and tagged , , .