Agersø – et solstrejf i havet

Tirsdag den 5. september
Pris per person kr. 895,-

Agersø - et solstrejf i havet

Tag med på vores nye ø-rundtur til Agersø, en af de smukkeste øer i Storebælt, et roligt og uspoleret samfund med en spændende natur. Øen er ca. tre km bred, syv km lang og øens højeste bakke er 12 m over havet.

Efter opsamling kører vi over broen til Stigsnæs færgehavn ved Skælskør, og her går vi ombord på færgen. Sejlturen tager 15 min., og ved ankomsten bliver vi modtaget af vores lokalguide. Øen er med sine ca. 210 indbyggere utrolig charmerende med sin hyggelige havn, hvorfra vores udflugter starter.  Vi skal se den smukke ø til fods i Agersø by, og omkring byens gadekær ser vi de små gader og stræder samt kønne gamle huse. Fra havnen går vi gennem byen til den fredede Agersø Mølle fra 1892, hvor vi ser restaureringen med de nye vinger. Vi ser kirken og historiestalden, og vi hører om øen og beboernes kærlighed til øen og mange spændende fortællinger.

Vi skal også opleve øen med traktorbussen. Her ser vi naturen fra syd til nord, hvor vi vil opleve den storeslåede delvist uberørte natur fra den overdækkede traktorbus. Vi vil høre om Agersø i nuet og fortiden, og turen bringer os til flere af de gamle historiske seværdigheder.

Mellem vores oplevelser på øen spiser vi frokost på den lokale kro, og sidst på eftermiddagen tager vi færgen tilbage til Stigsnæs, hvor bussen holder og kører os tilbage til Fyn.

 

Posted in Endags-ture and tagged , , , .