Toscana – gastronomiske rundrejse

Afrejse den 2. oktober
7 dages flyrejse - pris  fra kr. 7.995,-

Toscana - gastronomiske rundrejse

At besøge Toscana i det smukke Italien er en unik oplevelse. Her bliver der på forunderlig vis skruet ekstra op for alle sanser, og vi ser den skønhed, der ligger i naturen, kunsten og de livsglade italienere. Temaet på denne tur er en herlig blanding af gode naturoplevelser, smagning af vin og ost,den berømte parmaskinke og ikke mindst det grønne guld, basilikummen.

Dag 1:

Ankomst til Milano omkring frokost. Transfer til Parma med ophold undervejs, hvor vi skal besøge en typisk skinkeproducent og byens mejeri, hvor der laves de lokale oste. Vi smager på herlighederne inden vi kører vi til hotellet i Parma. Afslapning og middag på hotellet.

Dag 2:

Efter morgenmaden forlader vi Parma og kører sydpå til Modena. Undervejs besøger vi en vinbonde, som fremstiller den berømte ’Aceto Balsamico’ (balsamisk eddike). Efter rundvisningen nyder vi en lokal frokost, mens vi skåler i Lambrusco fra egnen.

Sidst på eftermiddagen når vi frem til den smukke kurby Montecatini Terme. Tid til afslapning inden fælles middag på hotellet.

Dag 3:

Vi tager toget til Firenze, som er mål for dagens udflugt, og vel er centrum for den europæiske kultur. Byen er med sine utallige kunstskatte en enestående seværdighed. Vi skal opleve den helt utroligt flotte Domkirke, Guldborgen Ponte Vecchio, Davidfiguren, Medici familiens pladser samt Neptunbrønden og under en tur i byens gader ser vi utallige kunstværker.

Tilbage til Montecatini Terme sidst på eftermiddagen.

Dag 4:

Efter morgenmaden tager vi til det kendte Chianti vindistrikt, hvor vi besøger et charmerende toskansk vinslot og får et indtryk af, hvordan man har levet de sidste mange århundreder. Her produceres der rød- og hvidvin af høj kvalitet samt den meget kraftige lokale dessertvin ’Vino Santo’.

Dag 5

Efter morgenmaden tager vi toget mod kysten, hvor vi besøger Pisa. Vi skal en tur ind til Miraklernes plads med Det skæve Tårn, inden der er fritid og frokost på egen hånd.

Hen på aftenen tager vi den lokale bjergbane op til Montecatini Alto, som har udsigt ud over det toskanske landskab. Vi spiser middag på en god restaurant på byens lille torv, inden vi tager bjergbanen tilbage til hotellet.

Dag 6

Morgenmad på hotellet og afgang med bus til havnebyen Genova.

Undervejs besøger vi en lokal olivenbonde, som viser os den moderne produktion, inden vi fortsætter til Genova. Først på aftenen kører vi uden for Genova for at se det grønne guld: Basilikummen. Traditionen for denne lille, grønne plante går flere hundrede år tilbage og den bliver brugt i adskillige af egnens retter samt i den kendte Grønne Pesto.

Vi spiser middag, og der vil blive mulighed for at skåle i en basilikumslikør efter kaffen.

Dag 7

Efter en oplevelsesrig rejse kører vi til Milano, hvorfra flyet letter mod Danmark.

Posted in Flyrejser, Italien, Kulturejser and tagged , , .